Artikel top billede

"Kom til Bruxelles, så skal jeg skaffe nogle kontakter," sagde EU-kommissær Vladimir Spindla til Specialisterne, der savner midler til at oprette et akademi for autister på it-arbejdsmarkedet.

Danske it-autister i EU's søgelys

EU-kommisæren for beskæftigelse og sociale anliggender inviterer manden bag it-virksomheden Specialisterne til Brüxelles.

Danmarks mest bemærkelsesværdige it-virksomhed, Specialisterne, er for alvor ved at komme i EU's søgelys som et enestående eksempel på, hvordan man kan løse en social og forretningsmæssig udfordring på en og samme tid.

Specialisterne, der næsten udelukkende beskæftiger it-folk, som er diagnosticeret inden for autisme-spektret med det såkaldte Aspergers Syndrom, havde i sidste uge besøg af EU's kommissær for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Ligestilling, tjekken Vladimir Spindla.

Vladimir Spindla bruger Specialisterne som et lysende eksempel på social ansvarlighed i sine taler til EU-kommissionen.

Nu ville han gerne møde manden bag det hele, Thorkil Sonne, som for nylig modtog IT-Branchens hædersbevis, IT-Prisen 2008.

Kaffe, kage og kommissær

Vladimir Spindla ankom på Specialisternes adresse i Ballerup, hvor han og hans to sekretærer og en tolk blev budt på kaffe og kage.

Imens kunne kommissæren høre Thorkil Sonne fortælle om virksomheden og baggrunden for, at Sonne startede sin specielle virksomhed.

Thorkil Sonnes egen søn er autist, og under arbejdet med at forstå sit barn, gik det op for Sonne, at hans søn aldrig ville få et job og noget, der ligner en normal tilværelse.

Lige præcis den situation befinder tusinder af autister sig i. Deres intelligens fejler ikke noget, tværtimod, men deres sociale kompetencer er på det nærmeste ikke-eksiterende.

CSC og KMD bruger også Specialisterne

EU-kommissæren havde samtidig lejlighed til at møde repræsentanter fra to af Danmarks største it-virksomheder, nordisk direktør John Schweitzer fra CSC og KMD's administrerende direktør, Lars Monrad-Gylling, som fortalte om deres samarbejde med Specialisterne.

"Jeg havde straks sympati for ideen, men jeg skal altså lave forretning," sagde John Schweitzer til Thorkil Sonne for to et halvt år siden, da Sonne henvendte sig for at tilbyde CSC sine ydelser.

"Men vi valgte at lave forretning med Specialisterne. Det var sund business og det er det stadigvæk. De leverer til tiden, og ofte før tiden og under budget," fortæller John Schweitzer.

Fortsættes...

De fabelagtige softwaretestere

Specialisternes medarbejdere er især fabelagtige softwaretestere. Testarbejde er nødvendigt, men er sjældent særligt attraktivt for almindelige softwareudviklere.

Specialisternes ansatte med Aspergers Syndrom er usædvanligt gode til at koncentrere sig om detaljer og gentagelser.

De er til gengæld ikke gode til at klare et almindeligt arbejdsforhold med kolleger, kunder og telefoner, der ringer hele tiden.

De har brug for ro og regelmæssighed for at kunne arbejde. Det får de hos Specialisterne og hos de kunder, som samarbejder med virksomheden.

"Samarbejdet med Specialisterne er lidt sværere at starte, end tilfældet er med andre underleverandører. Det kræver, at man indretter et par rum, hvor de kan arbejde uden at blive forstyrret.

Man skal også fortælle dem, når de skal holde frokost, ellers arbejder de bare videre. Men vi har et kæmpe udbytte af at fokusere på deres evner og kompetencer frem for deres begrænsninger," mener John Schweitzer

Kom til Brüxelles

EU-kommissæren kunne lide, hvad han hørte, og spurgte til Specialisternes unikke screeningsmetode, hvor kandidater, som vil ansættes i virksomheden, gennemgår et fem måneder langt prøveforløb, hvor de blandt andet løser opgaver med legorobotter.

Thorkil Sonne kunne fortælle EU-kommissæren om virksomhedens vækst og ekspansionsplaner, der omfatter Specialisterne-virksomheder i flere europæiske lande og Indien.

Den store vision er at oprette et akademi, hvor han kan samle og dele de erfaringer med at integrere autister på it-arbejdsmarkedet, han har gjort i forbindelse med arbejdet med Specialisterne.

"Men jeg har brug for penge til at realisere det projekt. Jeg har aftalt med min kone, at jeg ikke skyder flere af vores private midler i det," siger han.

"Har I ikke modtaget midler fra EU?" vil EU's kommissær for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Ligestilling vide.

"Jeg er ikke så god til at skrive de ansøgninger," erkender Thorkil Sonne.

Vladimir Spindla ser på Thorkil Sonne over sine briller:

"Jeg forstår, at du skal snart skal til Polen og tale på en konference. Hvad med at lægge vejen forbi Bruxelles? Så skal jeg sørge for at skaffe nogle kontakter. Jeg kan ikke love noget, men dit projekt vil være oplagt for en EU-investering."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere