Artikel top billede

Sikkerhedsveteran: It-sikkerhed for vigtig til et råd

It-sikkerheden fortjener en slagkraftig organisation. Hvis ministeren vil nøjes med gode råd, så gør han bedst i at lade private organisationer tage sig af det, lyder rådet fra tidligere formand.

Videnskabsminister Helge Sander (V) må gøre, hvad der skal til, eller lade helt være, hvis staten skal tage et generelt initiativ for it-sikkerheden.

Sådan udlægger Mads Bryde Andersen, professor ved Københavns Universitet, den tilbagevendende situation, hvor ministeren har udpeget forskellige rådgivende it-sikkerhedsfora.

Mads Bryde Andersen var selv formand for det første råd for it-sikkerhed, der blev stiftet i 1995.

Der skal være magt

Mads Bryde Andersen mener, at det optimale ville være at skabe en institution med magt til at kræve svar fra myndighederne eller give påbud om at rette op på sikkerhedsproblemer.

Det kræver ifølge professoren både politisk mod og handlekraft, men der findes eksempler på, at den slags organer kan fungere.

Han peger på ombudsmanden, forbrugerombudsmanden og rigsrevisionen.

"It-sikkerheden får ikke noget løft ved blot at blive genstand for uforpligtende diskussioner og anbefalinger i et råd uden magtbeføjelser. Det viser erfaringerne fra de tidligere råd. Hvis man mener det alvorligt, må man skabe et slagkraftigt råd, ellers skal man lade være," siger Mads Bryde Andersen.

Smagsdommeri

Professor Mads Bryde Andersen sad fra 1995 til 2002 som formand i Rådet for It-sikkerhed.

Det var et råd, som ikke blev sløjfet, selv om Fogh-regeringen som et af sine første initiativer lukkede en lang række råd og nævn.

Det undrede dengang Mads Bryde Andersen, at man ikke netop lukkede et råd som dette.

Anbefalinger blev overhørt

"Man lyttede til vores anbefalinger, hvis vi sagde noget, som regeringen alligevel havde tænkt sig at gennemføre. Ellers blev vore anbefalinger overhørt, " konstaterer Mads Bryde Andersen.

"Dermed var vi smagsdommere men ikke dommere, for vi kunne ikke dømme nogen," konstaterer Mads Bryde Andersen.

Professoren er dog ikke et øjeblik i tvivl om, at it-sikkerheden bør tages alvorligt.

Han mener bare, at det er et spørgsmål om at gøre noget ordentligt. Eller overlade den uforpligtende rolle til de private råd, som for eksempel Rådet for It- og Persondatasikkerhed.

"Det er et udmærket råd, som spiller med rene kort med rådets anbefalinger, fordi det netop ikke forventes at have en særlig slagkraft," siger Mads Bryde Andersen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere