Artikel top billede

Tele2-kæring kan kølhale piratsagen

Den to-fløjs krig som Tele2 har indledt mod IFPI i kampen om The Pirate Bay betyder længere ventetid på principiel afklaring.

Internetleverandøren Tele2's kæring af den fogedretskendelse, som i starten af februar pålagde selskabet at spærre kundernes adgang til den svenske internetside The Pirate Bay, vil formentlig udsætte den justifikationssag, som allerede er sat i gang mellem Tele2 og ophavsretshaverne.

Mens kæresagen alene skal afgøre, om betingelserne i det hele taget var opfyldt for at pålægge Tele2 at spærre kundernes adgang med et fogedforbud, skal justifikationssagen tage stilling til, om spærringen er i strid med EU's Infosoc direktiv. Årsagen er, at Danmark muligvis fortolker direktivet anderledes end andre medlemslande.

Men når Tele2 har nu har indledt en kæresag i landsretten, samtidig med at justifikationssagen er sat i gang i byretten, vil de mere overordnede og principielle spørgsmål sandsynligvis først blive behandlet med justifikationssagen, når kæresagen er afsluttet.

Det vurderer Max Sørensen, der er it-advokat hos Dahl i Esbjerg.

"Jeg nægter at tro på, at en byretsdommer vil træffe en afgørelse, før landsretten har talt," siger Max Sørensen.

Udsættelsen sker ifølge it-advokaten for at undgå, at to retsinstanser taler imod hinanden og kommer frem til modstridende afgørelser i samme sag.

"Derfor vil man typisk sætte justifikationssagen i bero, indtil landsretten har truffet sin afgørelse i kæresagen," siger Max Sørensen.

Hvis Tele2 taber kæresagen

Det er altså kæresagen, som bliver behandlet først i retssystemet. Hvis Tele2 taber denne sag, og retten mener, at fogedretten havde grundlag for at pålægge spærringen af The Pirate Bay, så fortsætter justifikationssagen, som om intet var hændt.

Selv om Tele2 taber kæresagen, vil det ikke betyde, at sagsøgerne i justifikationssagen, IFPI med flere, står stærkere.

"Landsretten tager alene stilling til, om der er sandsynliggjort en krænkelse. De går ikke ind og prøver det nærmere," siger Max Sørensen.

Hvis Tele2 vinder kæresagen

Hvis Tele2 vinder den nyindledte kæresag i landsretten, kan tingene udvikle sig i en anden retning. Hvis landsretten i denne sag afgør, at der ikke var grundlag for at fogedretten nedlagde påbud om at Tele2 skulle spærre kundernes adgang til The Pirate Bay, så bortfalder justifikationssagen.

"Hvis landsretten siger, at der ikke skal nedlægges fogedretsforbud, så skal der heller ikke være nogen justifikationssag," fortæller Max Sørensen.

Samtidig vil fogedretskendelsen bortfalde, så Tele2's kunder igen får mulighed for at gå in på piratebay.org.

Met det betyder imidlertid ikke, at slaget mellem teleselskaberne og ophavsretshaverne behøver at slutte her.

Selv om landsretten kommer frem til, at der ikke skal nedlægges et fogedforbud, så kan rettighedshaverne stadig godt få prøvet, om de får krænket deres rettigheder, fortæller it-advokaten.

"Hvis IFPI og rettighedshaverne mener, at der er tale om en krænkelse, så indleder de bare en helt almindelig krænkelsessag mod Tele2," siger Max Sørensen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere