Artikel top billede

Steve Ballmer: Vi er på vej med flere investeringer

Få dage efter Microsoft indledte sit opkøbsforsøg af Yahoo, sliber selskabet sin investerings-politik til. Microsoft har kig på otte klare områder, som selskabet vil investere penge i.

Computerworld News Service: Ifølge Microsofts administrerende direktør, Steve Ballmer, er Microsofts fremtidige vækst afhængig af fortsatte investeringer, som modsvarer virksomhedens multimilliard-dollar-omsætning og driftsindtægter.

Fremover vil virksomheden være overordentlig aktiv med at pumpe penge i otte kerneområder, bedyrer han.

De otte områder er:

- Windows på nye pc'er.

- Desktop-computere til erhverv.

- Servere til små og mellemstore virksomheder.

- Forbrugermarkedet.

- Onlineanoncering.

- Xbox.

- Windows Mobile.

- Zune og - Surface-enheder, såfremt mulighederne byder sig.

Vil bygge momentum

Ballmer kom med disse kommentarer under Microsofts årlige strategiske orientering til finansanalytikere i New York og kun få dage efter, at Microsoft afleverede sitkøbstilbud på Yahoo.

Ifølge Steve Ballmer sigter købsforsøget på Yahoo på at opbygge momentum til, hvad han karakteriserer som en vej til fremtidig vækst indenfor desktop-computere, erhvervssoftware, onlinetjenester og underholdning.

"Software er noget sjovt noget. Det bliver aldrig slidt, og det bliver aldrig brugt op. Så at opnå selv en flad økonomisk ydelse kræver innovation og investering, men at opnå vækst kræver endnu større investeringer på lang sigt. Vi ser store muligheder, men vi har brug for at....fortsættes

...foretage store investeringer, og bestemt i samme størrelsesorden som denne omsætning og driftsindtægt for at se overlegne resultater," sagde han.

Ballmer hentydede til Microsofts fordobling af både omsætning (260,7 milliarder kroner i finansåret 2007) og driftsindtægt (97,4 milliarder kroner i finansåret 2007) i løbet af de sidste fem år.

Ballmer sagde, at "på lang sigt" betyder for ham fem til 10 år, og angav som kontrast de tre år, som ifølge ham er, hvad, aktionærer forstår ved "på lang sigt".

Stort potentiale

Herefter udspecificerede han nærmere Microsofts otte største muligheder og gav et overblik over virksomhedens strategi, investeringsområder og påvirkningskraften af dens initiativ om software-plus-tjenester (software + service).

"Hver af disse muligheder har potentialet til at levere en merværdi på trekvart milliard dollar (cirka fire milliarder kroner, red.) eller højere dækningsbidrag over de næste tre år," sagde han.

Dækningsbidrag er den procent af hvert salg, der er tilbage, når variable omkostninger er trukket fra.

"Og når vi taler om overgangen til en verden af software-plus-tjenester, taler vi om alt, hvad vi foretager os," sagde Ballmer.

"Hvad er fremtiden for Windows og værdien i erhvervsdesktop-computere? Hver og en af disse forretningsområder kommer sammen med en konsistent platform til at give yderligere omsætning og indtjeningsmuligheder baseret på denne overgang til 'the cloud' (software tilbudt som online-tjenester, red.)."

Ballmer trak muligheder i hvert kerneområde frem således:

Windows til pc'er

Ifølge Steve Ballmer er det ikke det hurtigst voksende område, men forbliver et af de mest lukrative.

Han bemærkede, at spirende vækstmarkeder, hvor Microsoft ikke tjener så meget per solgt kopi af Windows som i etablerede markeder, vil give brændstof til vækst.

Microsoft investerer i forskning, udvikling og markedsføring og vil investere i at opbygge...fortsættes

..."forbrugerbegejstring" omkring Windows. Ifølge Ballmer ligger vækstudsigterne for Windows Live-tjenester ligger i annoncering.

Desktop-computere

Ifølge Steve Ballmer vil fokus være på at levere mere værdi per computer.

Han fremhæver Office 2007 som den aktuelle motor for større virksomheder.

Især er der fokus på erhvervssøgning, udnyttelse af det nylige opkøb af Fast samt udvidelse af evnen til erhvervssalg som investeringsområder.

Ifølge Ballmer vil Microsoft prioritere levering af online-tjenester til store virksomheder, især i forhold til platforme som Exchange og SharePoint via Microsoft Managed Services.

Servermarkedet

Ifølge Steve Ballmer vil Microsoft "demokratisere virtualisering."

"Det kan man forstå, som at vores priser vil være lavere end andre folks priser," sagde han.

Han påpeger, at investeringer vil være nødvendige i management, computere med høj ydelse og webservere, såvel som i salg, markedsføring og teknologi omkring forskellige server-arbejdsbyrder, heriblandt sikkerhed, hvor han indrømmede, at der er en svaghed.

På tjenestesiden sagde han, at mulighederne vil ligge i abonnementsbaserede tjenester omkring serverdrift og datacenter-infrastruktur.

Små og mellemstore virksomheder

Microsoft vil fokusere på at udvide Office til nettet via Office Live og desuden forsat investere i Dynamics CRM og ERP. Dynamics Live-tjenesten vil vokse via abonnementer og annoncering.

Online-annoncering

I forhold til online-annoncering fremhævede Ballmer investering i forskning og udvikling og udbygning af skalaen for både websøgnings- og annonceringsplatforme.

Xbox

Investeringer vil fokusere på at udvide markedsandele i de svage salgsområder som eksempelvis Europa og Japan.

Desuden vil Microsoft udbygge Xbox'ens appel, så også andre end de traditionelle gamere kan blive interesserede. Vækstmulighederne vil ligge i abonnementer, annoncering og transaktioner.

Windows Mobile[
For Windows Mobile vil investeringerne komme til at ligge i de ekstra applikationer, der kører på platformen.

De vil begynde at dukke op i de næste 12 måneder. Vækstmulighederne vil ligge i Windows Live Mobile og annoncering.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere