Artikel top billede

Ny Mondo-chef: Markedet ligger vidtåbent

Interview: It-huset Mondos nye administrerende direktør Lars Nordenlund Friis ser markedsmulighederne ligge lige til højrebenet for Mondo som leverandør af såvel SaaS som for hosting-forretningen.

Timingen er helt rigtig for den danske it- og hostingvirksomhed Mondo, mener selskabets nye administrerende direktør Lars Nordenlund Friis, der tiltræder 1. februar.

"Der er vækst i markedet, og Mondo har de kompetencer, der skal til i form af løsninger og hosting af en stærk CRM- og internetplatform," siger han til Computerworld.

Lars Friis er også begejstret for kombinationen af Microsofts engagement i forretningsområdet Software as a Service (SaaS), som Microsoft eksempelvis markedsfører som Office Live og CRM Live.

"Specielt CRM Live er interessant, fordi Mondo er blevet udvalgt som Europas eneste foretrukne Service Provider inden for Microsoft Dynamics CRM," siger Lars Nordenlund Friis.

Perfekt match

Han har megen Microsoft-ekspertise at trække på qua sin stilling som direktør i Microsoft og ser det selv som et perfekt match, at han nu skal stå ved roret i en virksomhed, der er så tæt knyttet til Microsoft, som Mondo er det.

"Udover Microsoft har jeg også en stærk ledelseserfaring fra PricewaterhouseCoopers, hvor jeg havde ansvar for media og consulting i Nordeuropa og fra PA Consulting, hvor jeg har haft ansvaret for strategi og marketing," siger Lars Nordenlund Friis.

Hans seneste rolle hos Microsoft var at opbygge et netværk af ISV'er (uafhængige softwareleverandører), som udvikler løsninger på baggrund af Microsoft-platformen.

"Derigennem har jeg skullet forholde mig til mange forskellige partnertyper og også fået kendskab til Mondo og selskabets forretningsområder. Det er på den måde, at jeg har observeret, at der var et behov for at styrke ledelsen," svarer Lars Nordenlund Friis på spørgsmålet om, hvordan han blev opmærksom på, at der var et hul hos Mondo.

Kan bruge udnævnelsen

Helt konkret forestiller den nye Mondo-direktør sig, at han kan bruge det, at Mondo i denne del af verden er blevet udnævnt som Microsofts foretrukne CRM-leverandør til at skalere forretningen inden for SaaS.

"Faktisk ser jeg den udnævnelse som et fundament for udbygningen af forretningen inden for SaaS og hosting," lyder det.

"Hvilke tanker har du gjort dig om, hvor Mondo skal hen med dig ved roret?"

"Nu er jeg sådan set slet ikke begyndt endnu, men jeg vil gentage, at der er netop nu et rigtig godt marked for lige præcis det, Mondo har at tilbyde. Spørg mig igen midt i februar, så lover jeg et mere fyldestgørende svar," siger Lars Nordenlund Friis.

Han og hans hustru har to piger på henholdsvis fire og 11 år, hvor den ene skal skifte til en dansk skole, mens den lille på trods af sin unge alder har gået i, hvad der svarer til en dansk børnehaveklasse.

"Vi mener, at det er et godt tidspunkt at flytte hjem på. Tilværelsen i USA er på mange måder rigtig god. Min kone har gået hjemme og haft mulighed for at passe børnene, men vi glæder os begge til at komme hjem," siger Lars Nordenlund Friis, der har en Volvo XC90 og en Nissan Infinity holdende i den dobbelte garage i huset i Seattle.

I følge Lars Nordenlund Friis bliver det også rart at komme hjem og lave forretninger i Danmark igen. Hjem til de velkendte skandinaviske ledelsesprincipper, danske organisationer og kunder.

Nå ja, og så glæder hele familien sig ikke overraskende til at komme hjem til familie og venner efter tre år i Seattle, der ligger 10 timers flyvning fra Danmark.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere