"Vi har ikke hørt en lyd."
Sådan lyder det fra kontorchef Jytte Møller Christensen fra Kommunernes Landsforening (KL), efter de syv sæt åbne standarder fra 1. januar er blevet implementeret i offentlige forvaltninger i Danmark.
"Der er heldigvis helt stille, men vi følger naturligvis udviklingen meget tæt, og er spændte på, hvordan det forløber," siger hun til Computerworld.
Og når man spørger ude i kommunerne er det samme tavshed, de oplever i forbindelse med implementeringen.
Forventede ODF-spam
Mange offentlige it-chefer havde inden implementeringen ellers frygtet at blive spammet med især ODF-dokumenter fra "vittige sjæle," som ville afprøve det offentliges parathed til at modtage forespørgsler i det åbne dokument-format.
"Vi har ikke oplevet nogen flaskehalse eller spam med ODF," siger it-koordinator Henry Søndergaard i Frederiksberg Kommune.
Og det samme er meldingen fra de kommuner, universiteter og andre offentlige myndigheder, som Computerworld har talt med.
"Men vi bruger jo heller ikke selv de åbne dokument-standarder i større udstrækning. Folk bruger jo for det meste Microsofts Word, men de åbne standarder vil måske blive brugt mere og mere i fremtiden," siger it-chef Orla Hoppe fra Aarhus Universitet.
Stille glæde i IT- og Telestyrelsen
Hos IT- og Telestyrelsen, der har ansvaret for informationen omkring de åbne standarder, er der en stille glæde over den tilsyneladende gnidningsløse implementering af standarderne.
"Vi har intet hørt fra kommunerne, statslige myndigheder eller regionerne, selvom det selvfølgelig kan nå at komme endnu. Vi har løbende møder med alle it-cheferne fra de offentlige forvaltninger, og der vil vi selvfølgelig følge op på eventuelle problemer," siger kontorchef på det it-strategiske kontor, Adam Lebech.
Han håber derfor på, at den stille succes fortsætter.
Tyskerne har spørgsmål
Mens de danske it-chefer indtil videre ikke har meldt sig på banen, så har vores tyske naboer nogle spørgsmål til versionsnumrene angående de to dokumentformater, ODF og OOXML.
Tyskernes forespørgsler kommer som et led i den EU-notificering, der er obligatorisk med henblik på implementeringen af standarderne - eksempelvis på grund af handelsbarrierer, der kunne favorisere danske leverandører.
På grund af implementeringen den 1. januar 2008 har IT- og Telestyrelsen haft mere end travlt med at få sendt notificeringen af sted til EU den 1. oktober 2007, fordi EU-landene har en tre måneders frist til at komme med indvendinger til notificeringen.
"Vi har ikke hørt noget fra andre EU-lande end Tyskland. Der kan dog være forsinkelser i EU-regi, men det ser næsten ud til, at det glider igennem," siger Adam Lebech.
Potentielt kunne EU dog have udløst væsentlige problemer for Danmarks implementering af standarderne.
For hvis et eller flere EU-lande havde haft indvendinger og gode argumenter mod de danske standarder, ville det have betydet en udsættelse på minimum tre måneder.