Artikel top billede

Sander skal redegøre for ny offentlig it-kontrakt

Videnskabsminister Helge Sander skal forklare, om den nye statslige it-kontrakt kommer til at koste staten milliarder, som PROSA advarer kraftigt imod.

Den nye statslige it-kontrakt, K02, kommer til at koste staten milliarder af kroner, fordi myndighederne mister rettighederne til specialudviklet programmel, mener fagforbundet Prosa.

Derfor vil medlem af videnskabsudvalget, Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti, have opklaret, hvad der er op og ned i sagen.

"Det lyder da betænkeligt, og jeg vil tage det op med ministeren," siger han.

Han forklarer samtidig, at han ikke umiddelbart kan vurdere indholdet af kritikken på dette juridisk meget tunge område.

Til gengæld får videnskabsminister Helge Sander altså nu lov til at forklare, hvordan han vurderer, at resultatet af forhandlingerne mellem Dansk IT, IT-Branchen og IT- og Telestyrelsen om den nye it-kontrakt for statslige myndigheder er faldet ud.

IT-Branchen: Misforstået
Hos IT-Branchen har man ikke meget til overs over for kritikken fra Prosa eller den enslydende kritik fra en tidligere ledende embedsmand i videnskabsministerens styrelse, Peter Timm, der har arbejdet indgående med kontrakten, inden han sagde op i protest.

"Det har Prosa og Peter Timm misforstået", har direktør Jane Eis Larsen fra IT-Branchen tidligere sagt.

Hun mener slet ikke, at der er tale om en forringelse, men snarere om en forbedring af kundens faktiske råderum.

Bekymret fagforening

Ikke desto mindre har Prosa og Peter Timm en noget anden opfattelse.

"I den gamle aftale tilhørte al specialudviklet software kunden. Punktum. I den nye er det tippet over til leverandøren," lyder det fra formand Peter Ussing fra Prosa.

Han forudser, at det kommer til at betyde vanskeligheder for myndighederne.

"Havde reglerne i den nye aftale eksisteret tidligere, ville en række store kunder have løbet ind i meget store problemer - og da der er tale om rettigheder til meget store projekter, løber det let op i milliarder," har Peter Ussing tidligere sagt.

Han bakkes op af den tidligere projektleder for det Nationale Videncenter for Software, Peter Timm.

"Den største trussel ved dette er de forhold, der vil gælde, hvis kunden siden hen ønsker at anvende programmellet eller dele af programmellet ved selvbetjening for borgere og virksomheder ved fremføring via internettet," siger han.

"Så skal kunden have en licens for at gøre det, da det ikke vil være dækket af kundens brugsret. Kunden risikerer således at betale flere gange for det samme programmel," siger Peter Timm.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktur

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere