Artikel top billede

Finansministeriet droppede IBM på grund af fodfejl

Et forkert udfyldt bilag var grunden til, at Finansministeriet valgte at se bort fra IBM, da der for nylig skulle vælges leverandører af storage til de statslige rammeaftaler.

Da Finansministeriet sidste år sendte de statslige rammeaftaler om indkøb af servere og storage i udbud, havde de fleste ventet at se IBM på i hvert fald én af aftalerne.

Men nej, det blev Dell, Fujitsu Siemens og Hewlett-Packard, der vandt rammeaftalen om levering af servere til staten de næste tre år, mens vinderne af storagekontrakten blev Dell, Fujitsu Siemens og Hitachi.

Årsagen til, at IBM røg ud af begge rammeaftaler viser sig ifølge CRN nu at være en ret banal fodfejl.

IBM valgte at beskrive sine hidtidige leverancer inden for datalagring som "En bred vifte af storage," og det viste sig at være en fejl.

Faktisk var det så upræcist et svar, at Finansministeriets jurister valgte at give IBM en lang næse i stedet for en lukrativ plads som leverandør på de statslige rammeaftaler.

Afslag gav aktindsigt

Det er forhandlermediet CRN, der har fået aktindsigt i Finansministeriets afslag til IBM i forbindelse med sidste års udbud til de statslige rammeaftaler.

"Udbudsreglerne giver ikke staten råderum til at tage andet end det af virksomheden fremsendte i betragtning. Klagenævnet har udtalt, at staten har pligt til at vurdere virksomhedens opfyldelse af kravene alene på baggrund af det fremsendte materiale," skriver kontorchef i Finansministeriet Martin Præstegaard i en kommentar til CRN.

Ministeriet har ikke set sig i stand til at vurdere "relevansen af indholdet i de beskrevne leverancer i forhold til de varer og serviceydelser, som den udbudte kontrakt vedrører," står der blandt andet i afslaget, som ifølge CRN er dateret 3. august 2007.

Ingen sure miner

Hos IBM er der ikke sure miner - i hvert fald ikke ud ad til.

"Regler er til for at følges, og vi er en lærende organisation, og næste gang der kommer et statsligt udbud, ser vi på det igen," siger Thomas Steglich-Andersen, IBM's salgsdirektør for servere og storage til CRN.

Udbudsreglerne er ret restriktive og kræver, at udbyderne ikke må kontakte leverandørerne for at få yderligere oplysninger, men skal holde sig til de skriftlige svar fra leverandørerne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere