Artikel top billede

Råd: Danske firmaer udsat for målrettet netspionage

Kendte danske virksomheder udsættes via internettet for avancerede former for industrispionage fra udlandet, lyder en advarsel fra Rådet for IT- og Persondatasikkerhed.

Kendte danske virksomheder udsættes via internettet for avancerede former for industrispionage fra udlandet, lyder en advarsel fra Rådet for IT- og Persondatasikkerhed.

Der er nemlig sket en eksplosiv stigning i antallet af målrettede hacker- og virusangreb mod virksomheder, oplyser rådet.

Det er i mange tilfælde forsøg på at stjæle vigtige informationer, der kan bruges i konkurrenceøjemed.

Det går især ud over danske virksomheder, der er kendt ud over landets grænser, lyder advarslen fra den nye næstformand i Rådet for IT- og Persondatasikkerhed, Ingrid Colding-Jørgensen.

”De angreb, som bare buldrer af sted og som kommer tilfældigt ind i en virksomhed, er på retur. Det bekymrer mig, at angrebene bliver stadig mere målrettede. Noget tyder på, at der er tale om en avanceret form for industrispionage, hvor målet er at stjæle udviklings- og konkurrenceinformationer,” siger hun .

Trussel mod dansk konkurrenceevne

I Norge opfordrede den nationale sikkerhedsmyndighed for nylig virksomhederne til at beskytte sig bedre.

”Får vi ikke beskyttet vores virksomheder godt nok, så ryger vores konkurrenceevne. Det er trist, hvis en virksomhed først opdager, at de har fået stjålet vitale oplysninger, når der står en fabrik ved siden af dem, der laver det samme,” fortæller Ingrid Colding-Jørgensen.

Baggrunden for de målrettede angreb er ifølge Ingrid Colding-Jørgensen, at mange virksomheder i dag konkurrerer på verdensmarkedet.

Derved er der åbnet for, at der er potentielt flere konkurrenter, der er interesseret i skaffe sig ulovlig adgang til centrale informationer.

”Angrebene kommer fra udlandet og er rettet mod de virksomheder, der er kendt ud over Danmarks grænser.

Enten retter angrebene sig mod at skaffe informationer, der kan bruges til at udvikle forretningen, eller også er det decideret for at sabotere en konkurrent,” siger hun.

Rådet for IT- og Persondatasikkerhed er et uafhængigt råd dannet på foranledning af Dansk IT. Rådet har medlemmer fra Forbrugerrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, DI/ITEK, IT-Branchen samt en række specialister.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere