Artikel top billede

TV 2 tre dage om at fange farligt banner

TV 2 havde svært ved at finde de bannerannoncer, der har spredt et problematisk program til brugerne af siden. Hele tre dage skulle der gå, før banneret blev blokeret.

Først efter tre dage besluttede TV 2 at fortælle brugerne, at der var problemer med bannere på forsiden af tv2.dk.

Lars Bernt, som er kommerciel direktør for TV 2 Interaktiv, forklarer, at der er blevet arbejdet på at identificere og rette op på problemet hele weekenden.

Først søndag aften opgav TV 2 at løse problemet og blokerede bannerne.

Den lange reaktionstid tilskriver Lars Bernt, at det var svært at finde problemerne.

Dramatisk beslutning

"Vi ville se, hvor stort omfanget var. Det var meget svært for os at fange den og se den. I aftes besluttede vi os for at stoppe. Så vi gjorde det så hurtigt, som vi kunne, efter at have vurderet omfanget ," siger Lars Bernt, som tilføjer, at det var en dramatisk beslutning at blokere bannere på en af landets mest besøgte sider.

Han fortæller, at alle de bannere, som er spreder FiksDinPC-programmet nu er blokeret.

Stadig i alarmberedskab

I løbet af formiddagen har TV 2 haft flere møder med de parter, der er involveret, men Lars Bernt kan endnu ikke sige, hvilke konsekvenser problemerne får i fremtiden.

"Vi skal lige være helt sikre på, hvad det er. Vi er stadig i red alert mode. Det er klart, at det vil få konsekvenser for, hvordan vi gør tingene fremover," siger Lars Bernt.

TV 2 havde svært ved at fange problemerne, fordi de problematiske bannere kun kom på siden med meget lav frekvens.

"Vi har selv prøvet at estimere, hvor mange, der har set bannerne. Det skal tages med et gran salt, men vi regner med, at 600-700 har været identificeret," siger Lars Bernt,

Han understreger, at det ikke er alle, der har accepteret at downloade FiksDinPC-programmet.

Meld ud straks

Shehzad Ahmad, der leder DK-Cert, mener, at vi vil komme til at se endnu flere sager, hvor bannerannoncer bruges til at sprede virus.

"Der har været flere og flere eksempler. Det er en tendens, og vi kommer til at se mere til det. Det er let at lave, og det er svært at fange," siger Shehzad Ahmad.

DK-Cert som er med til at koordinere indsatsen på it-sikkerhedsområdet i Danmark og Shehzad Ahmad kender til endnu flere sager, hvor bannere er brugt til at distribuere virus. Men han må ikke fortælle om dem.

"Det er i høj grad et spørgsmål om image, at virksomhederne ikke melder ud," siger Shehzad Ahmad, der mener, at den filosofi er helt forkert.

"Så snart man selv er klar over det, så er det bedst at melde ud til brugerne, at de skal passe på, fordi der sker sådan og sådan, og man arbejder på at løse problemerne," konstaterer han.

Shehzad Ahmad mener, at det er meget svært helt at undgå problemer med bannere, der snyder brugerne.

"Det man bør gøre er at lave kontrolprocedurer, der gør at man tjekker underleverandørerne, og deres procedurer," lyder rådet fra Shehzad Ahmad.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere