Artikel top billede

Den nye rammekontrakt til indkøb af it-systemer i det offentlige risikerer at koste det offentlige milliarder af kroner, mener formand Peter Ussing fra Prosa.

Ny offentlig it-kontrakt kan koste milliarder

Fagforbundet Prosa advarer mod ny it-kontrakt, der kan koste staten milliarder. Helt misforstået, lyder det fra IT- og Telestyrelsen og IT-Branchen.

Den nye rammekontrakt til indkøb af it-systemer i det offentlige risikerer at koste det offentlige milliarder af kroner.

Sådan lyder advarslen fra formand Peter Ussing fra Prosa, der har arbejdet indgående med den tidligere aftalekontrakt, K33.

"I den gamle aftale tilhørte al specialudviklet software kunden. Punktum. I den nye er det tippet over til leverandøren," siger Peter Ussing.

Han forudser, at det kommer til at betyde vanskeligheder for myndighederne.

"Havde reglerne i den nye aftale eksisteret tidligere, ville en række store kunder have løbet ind i meget store problemer - og da der er tale om rettigheder til meget store projekter, løber det let op i milliarder," siger Peter Ussing.

Bliver sværere

Han mener, at når leverandøren har den fulde rettighed til specialudviklet software bliver det sværere for kunder at skifte leverandør, fusionerer med andre, lave store ændringer og lade flere bruge systemet.

Derfor advarer Peter Ussing myndigheder mod den nye kontrakt, K02, og anbefaler dem at sikre sig rettighederne til det specialudviklede programmel.

Den tidligere projektleder for det Nationale Videncenter for Software, Peter Timm, der sagde op i protest inden hans arbejde med blandt andet at lave K02 færdig, forklarer også, at det fremgår af punkt 23.1 og tilhørende punkter, at kunden kun erhverver brugsretten til programmellet. Ophavsretten bliver hos leverandøren.

Peter Timm forklarer, at der altså er tale om programmel, som specialudvikles til kunden, hvor kunden betaler den fulde pris for udviklingen.

"Den største trussel ved dette er de forhold, der vil gælde, hvis kunden siden hen ønsker at anvende programmellet eller dele af programmellet ved selvbetjening for borgere og virksomheder ved fremføring via Internettet." siger han.

"Så skal kunden have en licens for at gøre det, da det ikke vil være dækket af kundens brugsret. Kunden risikerer således at betale flere gange for det samme programmel." siger han.

Det står altså i skarp kontrast til K33, hvor det klart fremgik at kunden erhvervede ophavsretten til specialudviklet programmel.

"Det er således en ændring i K02 i forhold til tidligere at kunden nu ikke erhverver ophavsretten til det programmel, hvor kunden betaler den fulde udviklingsomkostning." konstaterer manden, der stod i spidsen for Det Nationale Videncenter for Software under IT - og Telestyrelsen.

Dual rettigheder

Peter Ussing fra Prosa foreslår derfor såkaldte dual-licenser, hvor både leverandør og kunden har rettighederne til det udviklede.

"På den måde kan leverandøren opnå synergi-effekter og leverandøren står bedre stillet til at være fleksible og dele systemer med andre og yde nye services," siger han.

Han undrer sig samtidig over, at en så væsentlig ændring i en offentlig rammekontrakt kun går gennem en teknisk høring og ikke en mere indholdsmæssig og principiel høring.

Styrelsen afviser

"Det er korrekt, at ophavsretten til specialudviklet software efter standardkontrakt K02 tilhører leverandøren," siger kontorchef Adam Lebech fra IT- og Telestyrelsen.

Men det er ikke korrekt, at det skulle forringe mulighederne for videreudvikling. Der er nemlig ikke tale om en brugsret, men derimod en udvidet brugsret, forklarer han.

"Vi vurderede fra statens side, at det i den type komplekse projekter, som er omfattet af K02, ikke er hensigtsmæssigt for kunden at betale den fulde pris for at afkøbe ophavsretten til specialudviklingerne. " siger han

Det er sjældent set, at offentlige myndigheder tjener penge på at videresælge specialudviklinger, og vi har været enige med it-branchen i, at det under alle omstændigheder ikke er en kerneforretning for offentlige myndigheder at sælge software, forklarer han.

Det er mere hensigtsmæssigt, at leverandørerne kan tjene penge på at videresælge specialudviklinger til for eksempel private virksomheder eller offentlige myndigheder i udlandet, mener kontorchefen.

"Det, der i forhandlingerne har været vigtigt for os som kunder, er, at vi med K02 får de fulde rettigheder til videreudvikling af systemerne og uafhængighed til at vælge nye leverandører til både videreudvikling og den efterfølgende drift af systemerne." siger han.

Sidstnævnte sikres endnu bedre af K02, hvor vi blandt andet har fået udvidet adgang til leverandørernes udviklingsværktøjer og dermed mulighed for reel leverandøruafhængighed, forklarer han.

"Samtidig har vi med K02 sikret os, at der opnås en brugsret til specialudviklet programmel for alle offentlige myndigheder, altså både statslige myndigheder, kommuner og regioner." siger han.

Open source

"Vi havde under K02-forhandlingerne en række drøftelser om, hvordan man bedst muligt kunne indarbejde open source-udvikling i kontrakten. Der har dog hele tiden været enighed i arbejdsgruppen om, at K02 ikke er relevant at anvende i forhold til rene open source-projekter," siger Adam Lebeck

Han pointerer, at IT- og Telestyrelsen arbejder sideløbende med kontraktslig understøttelse af rene open source-projekter i regi af blandt andet Softwarebørsen.

Herudover nævner kontorchefen, at blandt andet IT- og Telestyrelsens egne portaler, www.it-borger.dk og www.itst.dk, begge er baseret på en open source-rammekontrakt, som styrelsen har udarbejdet.

Derfor kun i teknisk høring

"Formålet med K02-forhandlingerne har været at nå frem til et såkaldt "agreed document", som både repræsentanter for kunder og leverandører er enige om.

"Det smarte ved en sådan enighed om en standardkontrakt er, at man ikke i alle kontraktforhandlinger skal skændes om det juridiske udgangspunkt." siger Adam Lebech.

K02 er derfor udtryk for et forhandlingsresultat, som er godkendt i Statens It-råd, IT-Branchen og Dansk IT. Dette er årsagen til, at forhandlingsresultatet alene har været i en teknisk høring, forklarer han.

IT- og Telestyrelsen har sammen med Kammeradvokaten på vegne af Statens It-råd forhandlet K02 på plads i forhold til IT-Branchen og Dansk IT.

IT-Branchen: Misforstået
Reaktionen på Prosa og Peter Timms advarsel er noget mere kontant fra IT-Branchens side.

"Det har Prosa og Peter Timm misforstået", siger direktør Jane Eis Larsen fra IT-Branchen.

Hun forklarer derefter den rette sammenhæng for it-fagforeningen og den tidligere projektleder for Det Nationale Videncenter for Software.

"Kunden får en brugsret der også omfatter en ret til at videreudvikle den specialudviklede løsning. Det kan de gøre selv, eller lade tredjemand gøre." siger hun

For at muliggøre det skal kunden have kildetekster og al anden dokumentation. Hvis løsningen er lavet ved hjælp af "ikke standard udviklingsværktøj" har kunden også ret til at få udviklingsværktøjet udleveret, forklarer hun.

"Kunden har derfor alle muligheder for at få fuld udnyttelse af sin investering, og samtidig reel leverandøruafhængighed. Det er heller ikke rigtigt, at kunden er afskåret fra at lade andre offentlige kunder bruge løsningen. Som vi ser det, er der med andre ord ikke tale om en forringelse, men snarere om en forbedring af kundens faktiske råderum," siger hun.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere