Artikel top billede

Ny sundhedsminister fastholder it-kurs trods kritik

På trods af stribevis af eksempler på manglende eller dårlige it-systemer på landets sygehuse vil den nye sundhedsminister, Jakob Axel Nielsen ikke stramme kursen over for regionerne.

Næsten halvdelen af danskerne mener, at sygehusenes it-systemer er gammeldags.

Mange har oplevet it som en årsag til problemer, når de har været patienter.

Tidligere er danskerne blevet lovet et effektivt EPJ-system skulle stå klar i 2005.

Deadline skubbet af den tidligere sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ind til den helt forsvandt.

En ny mand overtaget opgaven. Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) er heller ikke meget for konkrete udmeldinger.

”Med hensyn til EPJ så er jeg meget opmærksom på, at der skal ske noget. Den nøjagtige handlingsplan ligger ikke klar endnu – når den gør, vil vi også vide, om der skal sættes flere penge af til sundheds-IT,” siger Jakob Axel Nielsen og forklarer, at han har sundheds-it på dagsordenen.

”En af mine første opgaver som minister for sundhed og forebyggelse bliver at lancere en ny strategi for digitalisering af sundhedsvæsnet," siger han.

Sundhedsministeren vil formentlig også få travlt med at føre regeringens øvrige målsætninger igennem på sundhedsområdet.

Regioner: Vi er godt rustet
Hos regionerne tager man imidlertid situation roligt bedømt ud fra regionsformand Bent Hansens kommentarer.

”Det er selvfølgelig aldrig godt nok når patienter, pårørende og personale oplever, at IT giver problemer i stedet for at give den smidige og sikre behandling, som er intentionen og også det vi oftest oplever, siger socialdemokraten fra det midtjyske.

"Heldigvis sker der hele tiden fremskridt, men der er fortsat udfordringer som kræver fokus og store investeringer i de kommende år," forklarer han.

"Et godt eksempel på, at der sker noget er, at ejournal, som giver læger og borgere direkte adgang til deres journaler fra andre sygehuse, fra næste år bliver landsdækkende." siger han.

"Sammen med staten har vi desuden en ny strategi lige på trapperne, hvor fælles IT-løsninger og øget sammenhæng i hele sundhedsvæsenet er i centrum," forklarer han.

"Den vil være retningsgivende for de kommende års udvikling og investeringer i IT og med den fælles organisation Digital Sundhed til at løfte de største af opgaverne, er vi godt rustet." siger Bent Hansen.

Ingen jernnæve

Den nyudnævnte minister, hvis Konservative bagland helst havde set regionerne nedlagt og opgaven flyttet til staten, er forsigtig med de kontante krav.

”Der er behov for et styrket fælles offentligt samarbejde om digitalisering af sundhedsvæsenet og vi indgik sidste sommer aftale med Danske Regioner om at indrette det fremadrettede arbejde på området langt mere styret og fælles end hidtil," siger ministeren.

Regeringen kan dog blive presset til at gøre noget, hvis regionerne fortsat viser sig ude af stand til at løse problemerne.

Allerede for to år siden lovede Bent Hansen også en indsats på området.

"Vi skal sikre en ensretning. Det er tid til at skyde med riffel i stedet for med spredehagl, og det er vi helt på det rene med," lød det klare billedsprog fra dengang til computerworld.dk.

Og det lader da også til, at oppositionen er ved at tabe tålmodigheden med regionerne og samspillet med regeringen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere