Efter Sundhedsstyrelsen i flere år har haft problemer med at modernisere registreringen i cancerregisteret og dødsårsagsregisteret skal sundhedsministeren nu forklare sig.
SF's sundhedsordfører Kamal Qureshi vil have den nyud-nævnte sundhedsminis-ter Jakob Axel Nielsen til at forklare, hvorfor ministeriet ikke har grebet ind og fået rettet op på problemerne.
Computerworld beskrev allerede i maj problemerne, der beskrives som særdeles alvorlige af forskere og især Kræftens Bekæmpelse kom med hård kritik.
Problemerne bunder blandt andet i, at det har været problemer med at få databaserne, der skal samle data fra flere kilder, til at spille sammen.
Yderst kritisabel
Rigsrevisionen offentliggjorde i sidste uge en beretning om Sundhedsstyrelsen og Indenrigs- og Sundheds-ministeriets håndtering af cancerregisteret.
Rigsrevisionen konstaterer, at opgaven ikke er blevet løst tilfredsstillende. Beretningen tegner et billede af forvalt-ningen af de store registre, som Folketingets statsrevisorer, kalder 'yderst kritisabel'.
"Når Rigsrevisionen i deres rapport skriver, at forvaltningen af cancerregisteret ikke har været tilfredsstillende, må sundhedsministeren stå til regnskab i et samråd, som vi vil indkalde ministeren til. Vi vil altså vide, hvad der foregår," siger SF's sundhedsordfører Kamal Qureshi.
Ny minister lover løsning
Desuden skal Jacob Axel Nielsen svare på en stribe spørgsmål i Folketinget om registrene fra både Socialdemokraterne og Enhedslisten.
Jacob Axel Nielsen forsikrer dog i en pressemeddelelse, at der allerede er en plan, som skal rette op på problemerne.
"Ministeriet har allerede sat en række initiativer i værk, og Sundhedsstyrelsen har netop offentliggjort en ambitiøs tidsplan, der sikrer, at alle udestående problemer forventes at være løst inden udgangen af næste år," siger Jacob Axel Nielsen.
Sundhedsstyrelsen har fået bevilliget 10 millioner kroner ekstra til at få systemerne til at virke i løbet af 2008.