Artikel top billede

På verdensplan har Nintendo Wii solgt flere enheder end både Microsofts Xbox 360 og Sonys Playstation 3. Spørgsmålet er, om konsollerne indeholder farlig kemi?

Greenpeace dumper Nintendo Wii - sikke noget møg

Den mest sælgende spillekonsol på markedet får nul point i den nyeste elektronikguide fra miljøorganisationen Greenpeace. Det er første gang nogen får så dårligt et resultat.

Verdens mest populære spillekonsol blandt børn og barnlige sjæle, Nintendo Wii, opnår et rekordlavt resultat på den nyeste ranking af elektronik fra miljøorganisationen Greenpeace.

Rankingen, der netop er udkommet for sjette gang, bygger på elektronikproducenternes egne svar til miljøorganisationen.

På den nyeste elektronikguide over branchens miljøvelighed har Greenpeace for første gang undersøgt miljøbelastningerne fra spillekonsoller. Og hos Nintendo står det ifølge undersøgelsen så slet til, at firmaet får nul point ud af 10 mulige.

Det fortæller Henrik Pedersen, der er miljøbiolog hos Greenpeace i Danmark.

Første gang med nul point

"Det er suverænt første gang, at det lykkes et firma at opføre sig så dårligt rent miljømæssigt. Det har vi ikke set før," siger Henrik Pedersen.

De store elektronikproducenter i verden er ifølge Henrik Pedersen generelt meget opmærksomme på, om de kemikalier de benytter er sikre.

Samtidig tager de fleste firmaer stilling til, om deres produkter kan genbruges, og om det er muligt at tilbagelevere apparaterne, når de skal skrottes.

Men sådan er det ifølge Henrik Pedersen ikke hos Nintendo.

"Det ignorerer Nintendo hundrede procent. De lever i en lukket klokke," siger Henrik Pedersen.

Farlig kemi fordamper fra apparater

Ifølge miljøbiologen har Greenpeace ikke analyseret Nintendos Wii konsol i forbindelse med testen.

Men generelt gør elektronikmarkedet brug af farlige stoffer som eksempelvis bromerede flammehæmmere og Pvc, fortæller miljøbiologen.


"Videnskabelige undersøgelser viser, at de her stoffer afdamper fra elektronikken og at vi kan finde det i støv der hvor elektronikken anvendes," siger Henrik Pedersen.

Selv om Nintendo opnår det dårligste resultat i testens historie, er miljøbiologen alligevel fortrøstningsfuld.

Andre firmaer har nemlig meget hurtigt rettet op på miljøproblemerne efter at have fået dårlige resultater i miljøorganisationens elektroniktest.

Grund til optimisme

"Når vi ser, hvor hurtigt de andre firmaer har flyttet sig, så er der grund til optimisme. Det vil Nintendo da også gøre på ganske kort tid," siger Henrik Pedersen.

Nintendo er ikke det eneste firma, der havner i bunden af organisationens test. Også konkurrenten Microsoft, der står bag den populære Xbox 360, havner er i testens røde felt med en score på 2,7 point.

Til sammenligning er Sony, der udgiver Playstation 3, i førerfeltet med en score på 7,3 point.

P3 sælger bedst i Danmark

På verdensplan har Nintendo Wii solgt flere enheder end både Microsofts Xbox 360 og Sonys Playstation 3 hver eneste måned siden lanceringen i november 2006.

I Danmark havde Nintendo Wii i oktober omkring 15 procent af markedet, mens Playstation 3 havde omkring 70 procent af markedet.

De sidste 15 procent blev hevet hjem af Microsofts Xbox 360, viser tal fra Forbrugerelektronik magasinet.




IT-JOB

Danske Commodities A/S

IT Systems Engineer

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Generalist til PMO
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere