Svensk politi anholdt ambassade-hacker

Svensk politi har anholdt en svensk sikkerhedsekspert to måneder efter at han offentligjorde 100 kodeord til regeringer og ambassaders mailkonti.

Svensk politi slog i sidste uge til mod den sikkerhedskonsulent som i august på nettet offentliggjorde omkring 100 kodeord og brugernavne til en række ambassader og regeringers mails.

Politiet beslaglagde ved razziaen sidste mandag både computere, medier og harddiske.

Samtidig blev it-konsulenten Dan Egerstad, der stod bag offentliggørelsen af oplysningerne taget med til forhør, skriver Computerworlds svenske søsterblad.

"Både Säpo (Sikkerhedspolitiet) og Rikskrim (Rigskriminalpolitiet) var indblandede. Jeg fik at vide, at andre lande har presset på, og at der er visse lande jeg ikke bør rejse til," siger Dan Egerstadt til avisen.

Ville vise sikkerhedsproblem

Politiet har overfor avisen bekræftet, at ransagningen har fundet sted, og at sigtelsen går på ulovlig indtrængning i data, men vil ikke offentliggøre flere detaljer i sagen.

Dan Egerstad har ifølge avisen hele tiden talt åbent om publiceringen af ambassade koderne, fordi der efter hans mening aldrig har været tale om ulovlig indtrængen.

Desuden har formålet ifølge sikkerhedskonsulenten været at sætte fokus på et sikkerhedsproblem

Den hardware, som blev beslaglag,t benytter han til sit arbejde, fortæller han til avisen.

"Den laptop, som de tog, var min arbejdsmaskine, og de andre var ikke engang koblet til. Nu kan jeg ikke arbejde," siger Dan Egerstad til Computerworlds søsterblad.

Han fortæller desuden, at han har lukket det websted ned, hvor de publicerede kodeord og anden information fandtes.

Frarådet indrejse

Ifølge Dan Egerstad varede forhøret to timer, hvorefter han blev løsladt.

Til avisen siger han, at det af forhøret fremgik, at andre lande har lagt pres på, og at han skulle være blevet advaret om at rejse til visse lande, hvor offentliggørelsen har fået stor opmærksomhed.

"De nævnte Hong Kong og et land, hvor der skulle have været stor aktivitet. Jeg gætter på Indien, men de ville ikke fortælle mere," siger Dan Egerstad til avisen.

Det er mere end to måneder siden, at Dan Egerstad offentliggjorde de 100 passwords til ambassader og regeringsmails, som han havde indsamlet ved at bruge en TOR-server (The Onion Router.)

Med på listen var eksempelvis Irans udenrigsministerium og henholdsvis den russiske og indiske ambassade i Stockholm.

Ifølge ham selv offentliggjorde han oplysningerne for at gøre opmærksom på et alvorligt sikkerhedshul og ventede næsten to uger, inden han i detaljer afslørede hvordan han havde tilvejebragt informationen.

Ikke indtrængen

Det foregik ved at benytte en såkaldt node i anonymiseringstjenesten TOR.

Her passerede en mængde ukrypterede kodeord. Derfor mener han ikke at der kan være tale om ulovlig indtrængen i data i den gængse forstand.

"De har aktivt valgt at benytte min computer," siger Dan Egerstad til avisen.

En sandsynlig forklaring på hvorfor de mange kodeord passerede sikkerhedskonsulentens computer er at uvedkommende der illegalt læste ambassadernes mail har benyttet Tor-nettet for at undgå at blive sporet.

Ulovlig dataindtrængen kan i Sverige straffes med bøde og op til to års fængsel.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere