Skat skal bruge politiets gamle it

Skat overtager politiets gamle it-systemer, når motorregistreringen til nytår flyttes til skattecentrene. Skats nye systemer er først færdige i slutningen af 2008.

Til nytår lukker de cirka 60 motorkontorer, og danskerne skal nu i stedet hente nummerplader på de 30 skattecentre.

Det var oprindeligt meningen, at Skat allerede i januar skulle stå klar med et nyt it-system, hvor bilforhandlere, reparatører og synshaller selv kan indtaste data og udlevere nummerplader.

Det nye system er dog efter de seneste meldinger fra Skat først klar i oktober eller november næste år.

Kontorchef hos Skat, Per Hvas, mener, at forsinkelsen ikke er alvorlig.

"Som med al systemudvikling har der været nogle udskydelser," konstaterer han.

"Vi revurderer løbende tidsplanerne. Vi kører videre i politiets system. men vi overtager den systemunderstøttelse, der er i dag," fortæller Per Hvas, som tilføjer, at han ved, at der er tale om et driftsikkert system.

Han forklarer, at Skat har haft personale tilknyttet motorkontorerne hos politiet, for at sikre en lettere overdragelse.

Samtidig har politiet lovet Skat, at der vil være rent bord fra 1. januar.

"Vi er ret fortrøstningsfulde," lyder vurderingen fra Per Hvas.

Kontorer under afvikling

Især de erhvervsdrivende, som køber, sælger og syner biler har en interesse i, at det bliver lettere at få registreret eller omregistreret biler.

Centralforeningen for Autoreparatører i Danmark, CAD, har tidligere klaget over lange ventetider på politiets motorkontorer. Kontorchef i foreningen, John Findstrøm, fortæller, at motorkontorerne hos politiet allerede nu kører på nedsat kraft.

"De er under afvikling, så det fungerer meget dårligt, Mange steder er der lukkedage. Det er meget naturligt, når man siger til folk, at opgaven flyttes," siger John Findstrøm.

Han forklarer, at der er store forventninger til det nye it-system. Men branchen håber også, at Skat kan højne servicen allerede fra nytår.

"Vi afventer med spænding, hvad der sker 1. januar, men jeg ved, at Skat ser positivt på opgaven, så vi håber det går godt," siger John Findstrøm.

I perioden fra Skat overtager til det nye it-system kommer i brug får branchen blandt andet mulighed for at indsende papirer til Skat og få nummerplader retur den følgende dag.

Det vil ifølge John Findstrøm især være en lettelse i landområderne, når der med lukningen af motorkontorerne bliver halvt så mange steder, man kan henvende sig.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere