TDC spammer tilfældig dansker med millionregning

Hver måned sender TDC en millionregning via e-Boks til en forkert modtager. Det er foregået i næsten et år, og TDC har forløbig ingen forklaring.

I næsten et år har teleselskabet TDC ved en ukendt fejl hver måned sendt en mystisk regning på omkring 100 sider til en tilfældig danskers e-Boks.

Regningen, der som regel løber op i mere end en million kroner, indeholder også omkring 100 sider med navn, adresse, og telefonnumre på en lang række danskere, fortæller Thomas Norsted, der i knap et år har modtaget den mystiske liste.

Senest har Thomas Norsted i oktober modtaget en liste på 102 sider med navne og adresser.

"Det er en mærkelig blanding af alt muligt. Nogle navne står der fuld specifikation ud for. Andre står der beløb ud for," siger Thomas Norsted.

Ringede og skrev til TDC

Den omkring 100 sider lange liste begyndte at dukke op i Thomas Norsteds e-Boks i februar. De første måneder prøvede han at ringe til både TDC og e-Boks for at gøre opmærksom på problemet.

"Det er der ikke rigtigt kommet noget ud af. De har ikke svaret på mine henvendelser og bliver bare ved med at kaste bolden frem og tilbage," siger Thomas Norsted.

Først da han modtog den seneste liste og offentliggjorde et sløret screendump sammen med en forklaring af problemet på sin blog kom der igen gang i sagerne.

Efterfølgende er Thomas Norsted nemlig blevet kontaktet af TDC, som har lovet at undersøge sagen om den mystiske liste med navne, adresser og telefonnumre.

"Jeg synes, det er lidt bekymrende at tilgangen til disse oplysninger tilsyneladende er så sløset, siger Thomas Norsted.

Navne, adresser og telefonnumre

De omkring 100 sider som Thomas Norsted hver måned modtager, indeholder adresser, telefonnumre og navne på en lang række mennesker, som formentlig arbejder hos en større virksomhed.
I visse tilfælde er der specifikationer af, hvilken type produkter de enkelte medarbejdere har. Men listen indeholder ingen cpr-numre.

"Hvis det havde været top-følsomme data, havde jeg råbt vagt i gevær noget før," siger Thomas Norsted.

Det har ikke været muligt for Thomas Norsted at gennemskue, hvem de elektroniske papirer er tiltænkt og omhandler.

"Jeg har svært ved at se, hvordan den kan ende i min e-Boks," siger Thomas Norsted, der selv er kunde hos telegiganten, men modtager sin regning på papir fra selskabet.

Ikke specielt imponerende

Selv om Thomas Norsted hver måned modtager 100 sider med potentielt personfølsomme data, har det ikke påvirket hans holdning til at bruge e-Boks til egne papirer.

"De fleste ting jeg har liggende er ikke specielt personfølsomme, for eksempel hvor meget varme jeg bruger. Men lige netop hemmelige adresser og telefonnumre er kritiske data for nogen. Så det synes jeg ikke er specielt imponerende," siger Thomas Norsted.

Fysisk brev skal sikre gentagelser

Computerworld har fremlagt problemstillingen for TDC.
Og her beklager pressechef Nicolaj Due at der er gået så lang tid før TDC har reagerget på henvendelserne fra Thomas Norsted.

"Nu har vi heldigvis fået taget action, så denne her regnig fremover skulle være stoppet i eboksen," siger Nicolaj Due.

Samtidig er TDC i gang med at undersøge hvordan fejlen kan være opstået.

"En tilmelding kan kun ske via den pågældende persons eboks. derfor er vi ved at prøve at finde ud af hvad der er sket," siger pressechefen.

Ifølge Nicolai Due har TDC i tiden umidelbart efter at Thomas Norstedt begyndte at modtage den mystiske liste indført en ekstra sikring, som i form af et fysisk brev skal sikre firmaet mod netop forkerte modtagere af eboks indhold.

"Derfor vil den situation der er opstået her ikke kunne ske idag," siger Nicolaj Due.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere