KMD satser millioner på SAP-konsulenter

KMD bruger millioner på at uddanne sine egne SAP-konsulenter. Pengene risikerer at være spildt, mener rekrutteringsekspert.

Stavnsbåndet er heldigvis afskaffet. Alligevel må det ærgre KMD-ledelsen bare lidt, at den ikke kan tvinge folk til at blive på deres pladser.

Især de medarbejdere, som den danske kommune-it-kæmpe har tænkt sig at bruge millioner af kroner på at uddanne.

It-branchen skriger nemlig på SAP-kompetencer. Det har den gjort længe, og skriget ser ikke ud til at blive lavere.

Derfor vil KMD uddanne og beskæftige sine egne konsulenter, og har netop skudt en kampagne i gang, der skal skaffe 22 egnede kandidater, som skal uddannes til SAP-konsulenter.

KMD anslår, at det samlet set koster cirka en million kroner at uddanne én konsulent.

Men SAP-konsulenter er i høj kurs, så koncernen løber en reel risiko for, at de nyuddannede konsulenter bliver headhuntede af andre virksomheder.

SAP-folk holdes med gode projekter

"Markedet er presset, så risikoen for at de vil miste en del af dem, er til stede," siger rekrutteringsekspert Benny Guld, partner i CareerSearch.

Han roser KMD for initiativet med at uddanne folk i kompetencer, der er mangel på. Det burde andre selskaber også gøre, mener han.

"I mange år har selskaberne ikke investeret massivt i uddannelse. Selskaberne føler sig presset på budgetter og bundlinjer, og så er det nemmere at tage medarbejdere fra andre, end at uddanne dem selv," siger Benny Guld.

Konsulenter af SAP-typen rykker arbejdsplads for at få lov til at arbejde på de bedste projekter. Det er den eneste måde, en medarbejder kan vedligeholde sin værdi på, vurderer han.

"Om KMD kan holde på sine opgraderede medarbejdere, afhænger helt af projekternes karakter. Gode projekter kan retfærdiggøre, at KMD løber risikoen.

Ellers vil KMD-medarbejderne være et eftertragtet bytte for andre virksomheder, der bruger SAP-konsulenter," siger Benny Guld.

Satser på de lidt ældre

KMD kender den risiko og satser derfor på at finde kandidater til uddannelsen, der kunne tænkes at ville arbejde hos KMD i længere tid.

"Vi har talt meget om det. Vi vil ikke binde folk med klausuler og kontrakter. I stedet vil vi finde folk 30'erne og 40'erne, som vil værdsætte KMD's virksomhedsfilosofi om Life/Work Balance.

De risikerer heller ikke at blive sendt rundt i verden med 200 rejsedage om året," forklarer Annika Krogh, Employer Brand Manager i KMD.

Det vil typisk være etablerede it-folk, som ikke er helt unge, med familie og behov for stabilitet og regelmæssighed i ansættelsen.

KMD regner med, at der ikke vil være større udsivning af de SAP-uddannede medarbejdere, end hvad der normalt for resten af organisationen, nemlig en medarbejderudskiftning på mellem syv og ti procent.

Hun peger på, at KMD i øjeblikket er i gang med et samarbejde med SAP Danmark, der går ud på at udvikle et helt nyt skud på ERP-stammen i form af en Public-løsning til SAP. Den findes ikke i forvejen.

"Det vil mange finde interessant at være med til," siger Annika Krogh.

KMD forventer at fylde uddannelsen med lige dele KMD-ansatte, der kommer fra andre steder i virksomheden, og folk ude fra.

Og de eksterne bliver ikke headhuntet, understreger Annika Krogh.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere