Artikel top billede

Anders Chr. Andersen stopper med øjeblikkelig virkning som topchef for Mondo.

Mondo fyrer topchef for ulovlig aktiehandel

Børsnoterede Mondo fyrer med omgående virkning administrerende direktør Anders Chr. Andersen. "Jeg er ked af det," siger bestyrelsesformand Morten Steen-Jørgensen, der svingede øksen.

Bestyrelsen for Mondo har med øjeblikkelig virkning fyret selskabets administrerende direktør, Anders Chr. Andersen.

Fyringen skyldes "uregelmæssig handel med Mondo-aktier," skriver bestyrelsesformand Morten Steen-Jørgensen i en meddelelse.

Til Computerworld fastlår bestyrelsesformanden, at fyringen skyldes, at Anders Chr. Andersens har handlet med aktier uden for de tilladte vinduer for børsnoterede selskaber, som alene ville have gjort det muligt for direktøren at handle aktier i fire uger efter henholdsvis helårs- og halvårsregnskaberne.

Sådan fremgår det ifølge Morten Steen-Jørgensen både af Mondos interne regler samt af Finanstilsynets regler for aktiehandel i børsnoterede selskaber.

"Vi kan ikke have en direktør siddende, som har handlet ulovligt, og derfor er Anders og jeg blevet enige om, at det er bedst, at han stopper," siger Morten Steen-Jørgensen til Computerworld.

Han peger på, at Anders Chr. Andersens ulovlige handler nu alene er en sag mellem den afgåede direktør og Finanstilsynet.

Uregelmæssigheder opdaget fredag

Morten Steen-Jørgensen ønsker ikke at komme nærmere ind på detaljer omkring Anders Chr. Andersens aktie-handler og heller ikke om, hvorvidt det handler om store handler med mange aktier og for store beløb.

"For mig er det ligegyldigt, om der er tale om små beløb og få aktier. Det går rigtigt godt for Mondo, og vi ser yderst positivt på 2008. Og derfor kan vi ikke have sådan en sag, som påvirker selskabet ," siger Morten Steen-Jørgensen.

Han blev gjort opmærksom på "uregelmæssighederne", som han siger, sent fredag eftermiddag. Anders Chr. Andersen erkendte straks fejlen.

"Som bestyrelsesformand har beslutningen været meget enkel, men personligt er jeg meget ked af det - ikke mindst på Anders' vegne," siger Morten Steen-Jørgensen, som sammen med Anders Chr. Andersen har stået i spidsen for både en større turn-around samt Mondos børsnotering.

Mondos bestyrelse meddeler, at fyringen ikke vil påvirke selskabets resultater eller position på markedet.

Finansdirektør Claus Wellendorf overtager med omgående virkning pladsen som direktør for det børsnoterede selskabe.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere