Den hidtil hurtigste processor

Intel har lanceret den hidtil hurtigste pc-processor, nemlig en 3 GHz Pentium 4 med 800 MHz systembus. Clockfrekvensen er ikke steget i forhold til den tidligere topmodel, men det er busfrekvensen til gengæld. Det sikrer en høj hastighed for dataoverførsel fra hukommelsen til processoren. Vores test viser, at det betyder det en forbedret ydelse.

Ingen flaskehals

Det hjælper ikke at have en lynhurtig processor, hvis den ikke kan fordres med instruktioner og data hurtigt nok. Hvis adgangen til hukommelsen virker som en flaskehals i systemet, vil processoren gå i tomgang, og så er de mange megahertz ikke meget værd.

Det er grunden til, at både hukommelse og processorens systembus, der sørger for forbindelsen til resten af systemet, jævnligt bliver hurtigere. Det gælder også for Intels Pentium 4, der blev født med en 400 MHz systembus - eller mere præcist en 100 MHz bus, der kan overføre data fire gange hver clockcyklus.

I maj sidste år lancerede Intel en Pentium 4, hvor frekvensen på systembussen var sat op til 533 MHz, og som vi spåede i december er busfrekvensen nu steget til 800 MHz.

Man finder den hurtige systembus på den 3 GHz Pentium 4, der netop er kommet på markedet, og som vi har haft i testcentret.

Samtidig med processoren har Intel lanceret chipsættet 875P, der har været kendt under kodenavnet Canterwood. Dette chipsæt understøtter Pentium 4 med hyper-threading og busfrekvenser på 533 og 800 MHz, og det kan også klare USB 2.0, grafikkort med AGP 8x og harddiske i RAID med Serial ATA-tilslutning. Sådanne harddiske tester vi efter påske.

Chipsættet understøtter dual channel DDR RAM, hvilket betyder, at processoren kan hente data fra to RAM-moduler samtidig. Hvis man skal have glæde af den høje båndbredde på 6,4 gigabyte i sekundet, som systembussen kan klare, skal man installere to eller fire DDR400 RAM-moduler. DDR333 kan også bruges, men så falder ydelsen en smule.

Bundkort med 875P chipsæt og den nye 3 GHz Pentium 4 med 800 MHz bus er beregnet til feinschmeckere, der vil have markedets hurtigste system, og som ikke er bange for at betale, hvad det koster. Vi kommer til at vente lidt endnu, før Intel lancerer Pentium 4 med hyperthreading og 800 MHz systembus med lavere clockfrekvenser. Der kommer også billigere, men lidt langsommere chipsæt til disse processorer.

Udviklingen i clockfrekvens stopper selvfølgelig ikke her, og bussen bliver hurtigere endnu. En forbedret version af Pentium 4 med kodenavnet Prescott er på vej, og den vil i løbet af 2004 kræve en 1066 MHz systembus med tilhørende dual channel 533 MHz DDR-II RAM.

Testresultater

Vi monterede processoren på et splinternyt Intel D875PBZ bundkort med 875P chipsæt og 512 megabyte DDR400 RAM fordelt på to RAM-moduler. Pc'en var udstyret med et ATI Radeon 9700 Pro grafikkort og en IBM 60GXP harddisk, og styresystemet var Windows XP.

Vi testede med Multimedia Content Creation Winstone 2003, der giver et mål for pc'ens ydelse ved afvikling af en række populære multimedie-programmer under Windows. Ydelsen ved afvikling af krævende 3D-spil blev testet ved hjælp af Futuremark 3DMark03, og TMPGEnc version 2.510 viser ydelsen ved videokomprimering, idet vi omdannede en DivX-film på 33 minutter til MPEG2-format.

Testresultater3,00 GHz / 800 MHz Pentium 43,06 GHz / 533 MHz Pentium 4
MCC Winstone 200348,3 point46,4 point
3DMark034.850 point4.786 point
TMPGEnc videokomprimering1.728 sek.1.748 sek.

Testresultaterne viser, at systemet med en 3,00 GHz Pentium 4 og dual channel PC3200/DDR400 RAM er hurtigere end det system med 3,06 GHz Pentium 4 og PC1066 RDRAM, vi testede for et par måneder siden. Den hurtigere bus mere end opvejer den lidt lavere clockfrekvens.

De få testresultater, som vi kunne nå at bringe i denne omgang, fortæller dog ikke hele historien. Der er stor forskel på, hvor hukommelsesintensive forskellige programmer er, og nogle gange vil man ikke opleve forskel på en 800 MHz og en 533 MHz systembus. Generelt får man mest ud af en hurtig bus, hvis man benytter pc'en til ting som 3D-spil, videoredigering og billedbehandling.

Sikkert er det dog, at Pentium 4 er blevet bedre fremtidssikret med en 800 MHz bus, og vi forventer da også at se en version på 3,2 GHz inden sommerferien.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere