Artikel top billede

Direktør Tom Togsverd fra ITEK under Dansk Industri kalder Økonomistyrelsens udbud af et e-læringssystem til staten for "usmukt".

ITEK kritiserer udbud om e-læringssystem til staten

Økonomistyrelsens udbud af et e-læringssystem er "usmukt", fordi leverandørerne ikke har lige betingelserne, mener ITEK. Styrelsen afviser kritikken.

ITEK under Danske Industri kalder Økonomistyrelsens udbud af et offentligt it-system for "usmukt".

Det sker, fordi Økonomistyrelsen, ifølge DI, melder ud, at såfremt to systemer er lige gode, så vælger man et system fra Saba.

"På forhånd er der sat nogle ulige betingelser op for forskellige leverandører. Det er ikke fair," siger direktør Tom Togsverd fra ITEK.

Han beskriver det som "usmukt", uanset om Økonomistyrelsen i forvejen ligger inde med en række licenser til Saba.

I udbuddet er fem aktører blevet prækvalificeret. Det drejer sig om IBM, Multidata, NNIT, Oracle og et hold bestående af KMD og Saba.

Èn leverandør

Tom Togsverd angriber samtidig beslutningen om, at staten kun ønsker én leverandør til så stor en opgave.

"Man vil jo sagtens kunne have flere inde over så stor en ordre," siger han.

Han forklarer, at selvom der er tale om et fælles LMS-system til staten kan forskellige leverandører godt stå for forskellige dele af det.

Styrelsen: Intet at komme efter
Vicedirektør Henrik Pinholt fra Økonomistyrelsen afviser al kritik.

"For så vidt angår sammenligning af forskellige løsninger tilbudsgiverne måtte komme med, er det naturligt at se på systemernes funktionalitet samt de samlede udgifter for staten ved de forskellige tilbud. Dette vil naturligvis fremgå af de kommende tildelingskriterier," siger han.

I udbudsmaterialet står, at styrelsen har 19.000 Saba-licenser, som tilbudsgiverne kan vælge at lade indgå i deres bud.

Udover kritikken fra ITEK om at Saba dermed forfordeles i udbuddet, afviser direktøren ligeledes kritikken, der går på at staten kun vælger én leverandør.

"Al erfaring viser, at man får det bedste og billigste system ved at vælge et samlet system til hele staten. Det er blandt andet den bedste forudsætning for at få den mest fordelagtige pris og drift samt bedste grundlag for integration til andre systemer. Man ser for eksempel heller ikke at Danske Bank har to forskellige banksystemer," siger Henrik Pinholt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere