Falsk alarm fra Symantec skabte panik

Symantec udsendte en falsk alarm om sammenbrud på internettet til de kunder, der er tilmeldt firmaets varslingstjeneste.

Computerworld News Service: Symantec Corps advarselssystem gav tidligt lørdag sine virksomhedskunder noget af en forskrækkelse, da det fejlagtigt udsendte en meddelelse om, at et lammende internet-angreb var under opsejling.

Meddelelsen fra Symantecs Deep Sight advarselssystem blev udsendt klokken 02.40 natten til lørdag og lød ganske kort: "Deep Sight Increased ThreatCon from 1 to 4 Alert".

ThreatCon bruger en 1 til 4-skala, hvor 1 er den svageste trussel og 4 den mest faretruende. Ifølge Symantecs egen definition er 4 "Full alert" og er forbeholdt situationer, hvor "ekstreme begivenheder er under opsejling på det globale netværk."

Symantec har aldrig tidligere udsendt en niveau 4-advarsel fra ThreatCon. Selv niveau 3-advarsler er meget sjældne. Sidst Symantec udsendte en niveau 3-advarsel var i maj 2004, i forbindelse med Sasser-ormens hærgen.

I advarsels-e-mailen fra Symantec stod der, mellem mange links, "Summary: threatcon test threatkhanh otrs [Open-source Ticket Request System] ".

En time senere skrev Symantec, at meddelelsen var falsk alarm "The DeepSight Threat Management is NOT at ThreatCon 4," stod der i en e-mail.

Samtidig forklarede firmaet, at fejlen opstod ved en test af systemet. På firmaets webbaserede konsol, sluttede en lignende meddelelse med ordene: "ThreatCon er stillet tilbage på det korrekte niveau. ThreatCon 1."

Oversat af Bo Madsen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere