Artikel top billede

Lahti Symfoniorkester åbner i dag ballet på en ny direkte koncertservice på nettet.

Oplev klassiske koncerter direkte på nettet

Du kan følge klassiske koncerter direkte på nettet via en ny service, der åbner i dag. Teknologien bag projektet er dog også trimmet til at sende mere moderne musik.

Stryg butterflyen og find manchetknapperne frem, for nu er det muligt at følge klassiske koncerter direkte på nettet

Hvad enten du er til Bach, Brahms eller Beethoven vil du kunne følge nogle af Europas bedste klassiske orkestre direkte på nettet i tv-kvalitet og med en lyd, der næsten når op på CD-kvalitet.

Sådan lyder slagtilbuddet fra det finske it-selskab Tietonator, der sammen med selskabet Saltarello lancerer classicLive servicen, der årligt vil sende omkring 400 klassiske koncerter på nettet.

Ifølge Tietonator er det eneste, der kræves for at nynne med på Barberen i Sevilla en internetforbindelse på minimum en megabit.

"Nu er teknologien blevet så veludviklet, at vores koncerter kan blive transmitteret direkte. Inden for få år, når classicLive kører helt glat, så vil folk kunne modtage endnu bedre lyd og video derhjemme," lyder det fra lederen af Lahtis Symfoniorkester, Tuomas Kinberg.

Symfoniorkesteret i den finske by Lahti åbner i dag ballet på classicLive, hvor publikum vil kunne høre og se opførelsen af Jean Sibelius' Kullervo symfoni.

Fra bank til klassisk musik

Lahti's symfoniorkester står også bag idéen om den direkte klassiske musik service, da orkestret mente, at klassisk koncerter ikke skulle begrænse sig til 1.000 mennesker i en koncertsal.

På længere sigt vil Tietonator og Saltarello, der er en sammenslutning af private og offentlige investorer med passion for klassisk musik og nutidig teknologi, søge at lave en aftale med 15 orkestre i Europa for hele tiden at videreudvikle konceptet.

"Vi har ønsket en service, der teknisk er til at stole på, er brugervenlig og som samtidigt kan håndtere en masse samtidige brugere. Dernæst skulle den være til at videreudvikle på i fremtiden," siger direktør Lauri Jämsén fra Saltarello.

Moderne musik kan blive det næste

Teknologien bag classicLive servicen stammer fra it-selskabet Tietonators arbejde med systemer til internet-banker samt et Microsoft-baseret CMS-system, som Tietonator tidligere har udviklet.

Lauri Jämsén fortæller, at teknologien naturligvis kan benyttes til at sende koncerter med mere moderen kunstnere.

"Vi fokuserer lige nu på at trimme classicLive, så vi kører så godt som muligt. Så er det jo op til andre investorer at satse på mere moderne musik, hvis de gerne vil have det," siger han til Computerworld.

Hermed er denne idé givet videre.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere