Højesteret: Midt-Data skal betale bøde for spam

Midt-Data skal betale 25.000 kroner for udsendelse af spam. Højesteret har netop stadfæstet en tidligere dom i Sø- og Handelsretten.

It-forhandleren Midt-Data slipper ikke for at betale 25.000 kroner for udsendelse af spam.

Det har Højesteret netop afgjort, da den stadfæstede Sø- og Handelsrettens dom fra i januar.

I Højesteret plæderede advokat Michael Amstrup ellers for, at de udsendte mails ikke kunne betegnes som spam.

Han mente ikke, at der var tale om reklame, men kun en invitation til en gratis computermesse om ny it-teknik.

Det var markedsføring

Men retten begrunder sin dom med, at "afsendelsen af e-mailen skete med henblik på afsætning af varer", og at det derfor falder ind under markedsføringslovens paragraf 6.

Michael Amstrup sagde også, at hvis retten fandt, at der vitterligt var tale om overtrædelse af loven, at der så ville blive taget hensyn til, at skete mod bedrevidende.

Heller ikke den del fik Midt-Data ret i, om end Michael Amstrup vurderer, at det alligevel har haft en betydning for beløbets størrelse.

"Det oprindelige krav lød på 500.000 kroner. Det er trods alt sat ned til 25.000 kroner," siger han.

Invitation til it-messe

Sagen begyndte, efter at Midt-Data, der holder til i Viborg, I 2004 udsendte omkring 5.000 e-mails med en invitation til en computermesse, som selskabet havde arrangeret.

Blandt modtagerne var tidligere kunder, som ikke havde givet samtykke til at modtage reklamer via e-mails.

Flere af dem klagede, og det fik Forbrugerombudsmanden til at melde Midt-Data til poltiet.

Sø- og Handelsretten dømte i januar it-forhandleren Midt-Data til at betale 25.000 kroner for udsendelse af spam. Men sagen blev anket til højesteret.

Adminstrerende direktør Allan Carøe Sørensen mente ikke, at selskabet havde gjort noget forket. Han betegnede forbrugerombudsmandens handling som chikane, fordi der kun var tale om 18 klager.

Samtidig havde han håbet på at få en afklaring af, hvad man må og ikke må, fordi lovteksten i hans øjne virker uklar.

"Vi ville egentlig gerne have uddybet, hvordan vi skulle kunne læse ud af lovteksten, at vi ikke måtte sende den invation. Det har vi desværre ikke klarhed over i den kortfattede dom," siger Allan Carøe Sørensen, der nu accepterer dommen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere