Processorer falder i pris

Intels og AMD's processorer til pc'er og arbejdsstationer er blevet op til en tredjedel billigere. Athlon XP til bærbare pc'er er også faldet drastisk i pris.

Nyhed

Nogle af de mest populære processorer til pc'er er blevet en hel del billigere. Både Intel og AMD har sat priserne ned, og det skulle hurtigt komme forbrugerne til gode.

Prisen på Intels Pentium 4 med frekvenser på mellem 2,5 og 2,66 GHz er faldet med 21 procent, mens de langsommere udgaver er blevet 16 procent billigere.

For topmodellerne er prisfaldet knap så drastisk. En 3,06 GHz Pentium 4 er blevet otte procent billigere, så den nu koster en enkelt dollar mere end en Athlon XP 3000+, og Pentium 4 på 2,8 GHz er faldet seks procent i pris.

AMD's Athlon XP 2200+ er faldet fra 157 til 107 dollar, og det svarer til 32 procent. Der er også pæne prisfald på Athlon XP 2400+, 2600+ og 2700+, der er blevet mellem 19 og 27 procent billigere.

Processorer til arbejdsstationer og mindre servere er også faldet i pris. Intels Xeon med frekvenser på 2,66 GHz og derunder kan nu fås mellem 11 og 16 procent billigere. Prisen på AMD's Athlon MP 2000+, 2200+ og 2400+ er faldet henholdsvis 13, 16 og 12 procent.

De største prisfald i denne omgang sker på AMD's Athlon XP til bærbare pc'er. Her bliver priserne næsten halveret på visse modeller. Standard Mobile Athlon XP bliver mellem 32 og 47 procent billigere, mens prisen på den type processor, som AMD kalder Desktop Replacement Mobile Athlon XP, falder med op til 41 procent. Sidstnævnte mobile processor bruger noget mere strøm end standard-modellen.

Hvis man vil vide mere om de nye priser, henviser vi til Intels prisliste og AMD's prisliste. I begge tilfælde er der tale om de officielle stykpriser, hvis man køber 1.000 stk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere