Artikel top billede

"Hver anden virksomhed kan ikke skaffe ledere eller specialister til it-afdelingen," lyder det fra underdirektør hos Rambøll Management, Ejvind Jørgensen.

It er det store trumfkort til succes for danske firmaer

It i praksis: Mangel på danskere med digitale kompetencer er en hæmsko for den videre digitalisering i Danmark. Det problem skal løses, hvis gevinsterne skal høstes.

Toplederne ser it som det bedste trumfkort i forhold til at udvikle virksomhederne. Men både ledere og brugere mangler de digitale kompetencer, der skal til for at bringe kortet i spil.

Det fremgår af "IT i praksis 2007", hvor Rambøll Management har taget temperaturen på it-danmark.

Rapporten viser, at topledelsen i højere grad end tidligere har et ønske om, at it-afdelingen spiller proaktivt ind med gode idéer til forbedring af forretningen.

Toplederne tror på it

Flest forretningsansvarlige, hele 26 procent, peger nemlig på it som det vigtigste område til at ændre virksomhedernes forretningsprocesser og skabe udvikling og innovation.

Ifølge formand for Dansk IT, Lars Mathiesen, er det overraskende positivt, at det ikke længere kun er it-lederne, der peger på deres egen formåen i forhold til at forbedre forretningen.

Nu melder virksomhedslederne også klart ud om it som det strategisk vigtigste våben.

Derfor – mener Lars Mathiesen – er det et kæmpe paradoks, at virksomhederne og det offentlige tilsyneladende står foran nogle store barrierer i forhold til den fortsatte digitalisering.

Mange må simpelthen udskyde it-projekter på grund af kompetencemangel, viser "IT i praksis 2007".

Virksomheder udskyder it-projekter

"Hver anden virksomhed kan ikke skaffe ledere eller specialister til it-afdelingen. Og en fjerdedel har været nødt til at udskyde it-projekter på grund af mangel på kompetencer," siger Ejvind Jørgensen, underdirektør hos Rambøll Management.

Vanskelighederne med de digitale kompetencer gælder dog ikke kun inden for murene i it-afdelingen.

Dels fordi brugerne har vanskeligheder med at adoptere de nye systemer, dels fordi ledelserne – som de selv erkender i undersøgelsen – er for dårlige til at uddanne brugerne i systemerne.

Dansk IT: Urovækkende
Formanden for Dansk IT betegner kompetenceproblematikken som en alvorlig barriere i forhold til den fremtidige digitalisering af virksomheder og i det offentlige.

"Og det urovækkende bekræftes jo af den rapport fra Teknologisk Inistitut, lavet på foranledning af Videnskabsministeriet, som viste, at 38 procent af borgerne ikke har basale digitale færdigheder," siger Lars Mathiesen.

Netop problematikken med manglen på digitale kompetencer er på dagsordenen, når tænketanken CIO Innovation Forum holder årsmøde om en uge. Læs mere her.

Det er i øvrigt 12. gang, at Rambøll Management i samarbejde med blandt andre Dansk IT udgiver rapporten IT i praksis. Bagved ligger 2.500 timers arbejde.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere