AMD lancerer Athlon XP 3000+

Ny processor med kodenavnet Barton skal tage kampen op mod Intels Pentium 4. Athlon XP 3000+ har 512 kilobyte L2-cache lige som de hurtigste Pentium 4. Til gengæld er frekvensen kun på 2,17 GHz, men det kan godt vise sig at være nok til at slå en 3,06 GHz Pentium 4, for Athlon XP kan klare flere beregninger pr. clockcyklus end Pentium 4. Athlon 64, der er næste generation pc-processorer fra AMD, er forsinket til september.

Barton

AMD har sendt en ny processor på markedet, nemlig Athlon XP 3000+ med kodenavnet Barton. Processoren har en clockfrekvens på 2.167 MHz, og det er samme frekvens som Athlon XP 2700+. Imidlertid er Barton udstyret med en L2-cache, der er dobbelt så stor som på de tidligere Athlon XP.

Den lynhurtige cache-hukommelse, der ligger tæt på processorkernen og har samme frekvens som denne, er meget vigtig for processorens ydelse. Jo mere cache-hukommelse, des mindre er risikoen for, at processoren skal hente data eller instruktioner fra den langsommere system­hukommelse.

I pc-processorer har man to slags cache kaldet Level 1 og Level 2, forkortet L1 og L2. Når processor­kernen skal bruge data eller instruktioner, kigges der først i L1 og derefter i L2. Athlon XP 3000+ har 512 kilobyte L2-cache, hvilket er det samme, som Intels Pentium 4 med kodenavnet Northwood kan byde på. Pentium 4 har dog kun 32 kilobyte L1-cache, mens Athlon XP har 128 kilobyte af denne hukommelse.

Større cache-hukommelse i processoren betyder også en større chip. Athlon XP Barton har et areal på 101 kvadratmillimeter, hvilket gør den 20 procent større end Athlon XP Thoroughbred. Barton rummer over 54 millioner transistorer, og det er 17 millioner mere end forgængeren.

Større chip

En større chip betyder større produktionsomkostninger for AMD, og processorens strømforbrug stiger. Officielt koster en Athlon XP 3000+ 588 dollar, hvilket er 49 dollar mindre end en 3,06 GHz Pentium 4. Athlon XP 3000+ bruger op til 74,3 watt. Intels hurtigste Pentium 4 er dog en endnu større strømsluger, for her kan effekten komme helt op på 81,8 watt.

Sådan ser den nye processor fra AMD ud. Selve chippen i midten er blevet mere aflang.
Senere kommer Athlon XP Barton også med modelnumrene 2800+ med en frekvens på 2.083 MHz og 2500+ på 1.833 MHz. Alle Barton-processorer har 333 MHz systembus og er fremstillet med 0,13 mikron teknologi. Athlon XP Barton passer i samme sokkel som Athlon XP Thoroughbred, men bundkortet kan kræve en BIOS-opdatering for at fungere med den nye processor.

Nu er spørgsmålet så, om den nye Athlon XP kan overhale Intels flagskib, Pentium 4 med en frekvens på 3,06 GHz. Ifølge AMD er Athlon XP 3000+ den hurtigste pc-processor på markedet. Om det passer, finder vi ud af i en test, som er klar i løbet af en uges tid.

Når det gælder pc-markedet, skal Barton klare skærene for AMD, indtil 64-bit processoren Athlon 64 bliver lanceret til september. Athlon 64 er blevet forsinket adskillige gange.

Til gengæld skulle AMD Opteron til servere være klar den 22. april. Indtil da kan man benytte AMD Athlon MP til dual-systemer. Her hedder topmodellen Athlon MP 2600+.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere