Cybercity-kunders mail 10 timer undervejs

Med den tredje omgang mail-kaos på otte uger slår Cybercity nu rekorden. Kundernes e-post er på vej i 10 timer.

Kunder med grå hår eller med helt bare pletter på hovedet.

Sådan er status for de efterhånden opgivende mailkunder hos Cybercity, som igen i denne uge har måttet rive sig i håret over massive forsinkelser af udgående mail på op til 10timer.

Det er forsinkelser, som firmaet igen og igen glemmer at informere erhvervs- og privatkunder om på firmaets hjemmeside.

Først tirsdag, efter Computerworld igen fremlagde problemet for Cybercity, blev kunderne informeret på hjemmesiden.

Det er tredje gang på blot otte uger, at Cybercitys kunder bliver ramt af store forsinkelser på den udgående post via firmaets mailservere. Der har tidligere været forsinkelser i både slutningen af maj og slutningen af juni officielt på et par timer.

Forsinkelser reelt større

Men ifølge Computerworlds oplysninger fra frustrerede kunder var forsinkelserne reelt langt større. I slutningen af maj oplevede kunderne således forsinkelser, som svarede til en hel arbejdsdag.

Hos Cybercity forklarer kommunikationsmedarbejder Jette Westerdahl, at den tredje omgang forsinkelser skyldes en ondsindet spambølge, som mandag aften klokken 15.00 ramte firmaet.

Hun fortæller, at Cybercity ikke har hørt om forsinkelser på mere end to timer.

"Spambølgen peakede klokken 21.00 og er først nu ved at tage en lille smule af. Det betyder, at der stadigvæk er kø," siger Jette Westerdahl.

Ifølge Jette Westerdahl skyldes det en fejl, at firmaet ikke på hjemmesiden har oplyst kunderne om mailproblemerne, som ifølge Computerworld erfaringer ikke begyndemandag, men derimod i fredags, hvor mailforsinkelserne allerede havde nået mere end seks timer.

Spambølge rammer sporadisk

Det er dermed mindst tredje gang at Cybercity bliver ramt af de pludselige spambølger.

Ifølge Computerworlds oplysninger har andre i branchen ikke observeret de spambølger, som Cybercity forklarer forsinkelserne med.

Firmaets pressechef Peter Glüsing har tidligere fortalt, at firmaet oplever spambølgerne som sporadiske.

Ifølge Jette Westerdahl arbejder firmaet i øjeblikket på højtryk for at få mailsystemerne til at makke ret.

"Vi kæmper for at lave en kæmpe omlægning som er færdig 1. august," siger Jette Westerdahl.

Samtidig arbejder firmaet lige nu på en midlertidig løsning, som kan løse den tredje omgang massive mailforsinkelser på otte uger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere