Dansk byggematador stifter it-selskab i al stilhed

En af Danmarks største byggematadorer har i al stilhed stiftet et nyt it-selskab, der angiveligt skal handle med it-udstyr.

Den århusianske byggematador Mogens de Linde har i al ubemærkethed oprettet et nyt it-selskab med navnet CASLON AF 22. DECEMBER 2006 A/S.

Firmaet er registreret under branchekoden "engroshandel med computere og it-udstyr".

Mogens de Linde bekræfter, at selskabet er blevet oprettet, men ønsker ikke at kommentere det yderligere.

"Det har jeg ingen kommentarer til," siger han til Computerworld.

Stille liv i it-branchen

Byggematadoren administrerer en ejendomsportefølje på mere end 125.000 etagemeter.

Ejendommene er primært beliggende i Århus, men selskabet råder også over 15.000 kvadratmeter på Holmen i København.

I forvejen ejer byggematadoren firmaet CASLON IT, hvor han har ført en stille tilværelse i it-branchen i 17 år.

Det er imidlertid ikke meget, man har set til byggematadoren i branchen, hvilket står i skarp kontrast til hans øvrige aktiviteter, hvor han hyppigt optræder i medierne.

Kendte it-ansigter med i firma

I bestyrelsen for det nyoprettede firma sidder også Bo Sejer Frandsen, der er administrerende direktør i firmaet Key2Know.

Key2know kom for nylig i modvind, fordi selskabet i en konsulentrapport til Finansministeriet anbefalede staten at bruge et e-læringssystem, som firmaet selv er forhandler af i Danmark.

Bo Sejer Frandsen sidder desuden i videnskabsminister Helge Sanders IKT-råd.

Han ønsker heller ikke at fortælle om firmaet på nuværende tidspunkt.

"Ikke nu, men senere skal I nok få noget af vide," siger han til Computerworld.

Den sidste mand i bestyrelsen er Ole Carlson, der også er formand for bestyrelsen i Caslon IT.

Caslon IT har 50 medarbejdere placeret i både Århus og København.

Herfra leverer firmaet uddannelse, hardware og software til primært grafiske virksomheder




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere