Artikel top billede

Apple vil mødes med Forbrugerstyrelsen

It-giganten Apple vil mødes med den danske forbrugerstyrelse til august. Forbrugerstyrelsens klagesag kan koste giganten millioner.

Forbrugerstyrelsen skal til august for første gang mødes med repræsentanter fra den amerikanske it-gigant Apple.

Det fortæller Frederik Boesgaard Navne, der er fuldmægtig hos Forbrugerstyrelsen.

Styrelsen fører i øjeblikket en klagesag, der kan koste den amerikanske gigant millioner af dollars i erstatninger.

Forbrugerstyrelsen har nemlig dokumenteret, at en defekt lodning i den populære iBook G4 er en konstruktionsfejl.

"Det er et gennembrud på kommunikationsdelen," siger Frederik Boesgaard Navne.

Mødet er kommet i stand, efter at det danske advokatfirma Philip og Partnere er begyndt at varetage Apples interesser. På grund af ferie bliver det først afholdt i starten af august.

"Det er meningen, at vi skal have en generel snak om Apple og de sager, som de har i Forbrugerstyrelsen. Og det er jo enormt positivt," siger Frederik Boesgaard Navne.

Apple kommunikerer

At Apple nu vil møde forbrugerstyrelsen varsler nye toner for kommunikationen mellem de stridende parter.

"De tager det i al fald så seriøst nu, at de gerne vil mødes med os. I starten var det mere reglen end undtagelsen, at vi ikke fik noget svar. Men det er de begyndt på nu," siger Frederik Boesgaard Navne.

Ifølge Frederik Boesgaard Navne er der ikke lagt nogen klar dagsorden for mødet, ud over at de gerne vil tale de verserende sager på iBook-området igennem.

"Men vi har en formodning om, at vi også skal tale lidt om iPods. Dem har vi rigtigt mange sager om i øjeblikket," siger Frederik Boesgaard Navne.

Faktisk har Forbrugerstyrelsen lige i øjeblikket 45 åbne sager, som vedrører den populære musikafspiller. Det skal sammenlignes med, at alle andre producenter af mp3-afspillere samlet tegner sig for 10 sager hos Forbrugerstyrelsen.

Møde tegn på lysere tider

Det glæder Forbrugerstyrelsen, at mødet er kommet i stand, for det må formodes, at danske forbrugere også fremover vil bruge store summer på populære produkter fra den amerikanske it-gigant, der formentlig lancerer iPhone i Danmark til foråret.

"Vi vil gerne diskutere med Apple, hvad man kan gøre for, at alting bliver mere forbrugervenligt," siger Frederik Boesgaard Navne.

Frederik Boesgaard Navne håber, at den danske forbrugerstyrelses arbejde for forbrugernes rettigheder også kan smitte af på rettighederne for andre landes forbrugere.

"Jeg vil vove den påstand, at vores undersøgelse, og det vi har sat gang i, har indflydelse på deres marked i USA. Der kører nemlig en forløber til et massesøgsmål om iBook i USA. Hvis det har betydning for den sag, så er det virkelig noget, der batter, for det er jo på deres egen hjemmebane," siger Frederik Boesgaard Navne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere