Artikel top billede

Foto: Mikael Rieck. (Foto: Michael Rieck)

Hvad er dine sommerplaner, Kenneth Egelund?

Masser af golf og improvisation, der skal gøre tre børn i voksealderen glade. Danmarks bedste it-chef, Kenneth Egelund Schmidt, fortæller om sine sommerplaner.

"Hvor skal du holde sommerferie henne - og sammen med hvem?"

"Turen går til det nordvestlige Italien i 14 dage sammen med familien, og så skulle der også gerne være plads til en uge med masser af golf. Vi har valgt Italien på grund af varmen og den gode mad.”

"Har du nogen særlige sommerferie-traditioner?"

"Det skulle da lige være, at der ikke rigtigt er nogen.

Med tre børn i voksealderen (døtre på 16 år og 9 år og en søn på 12 år. Red) skifter ønskerne løbende.

Hvis jeg skal nævne noget, så er det, at vi altid forsøger at få maksimalt fleksibilitet til at gøre de ting, vi har lyst til.

Vi planlægger kun rammerne – for eksempel hvor vi skal bo – men lægger aldrig et dagsprogram hjemmefra.

Hver morgen vil vi kunne beslutte, hvad vi har lyst til den dag - om vi skal tage til bjergene, køre til Monaco eller blot dase ved poolen."

"Hvilket it-isenkram bliver pakket i bagagen?"

"Min Smartphone. Den sikrer, at jeg kan kommunikere på de kanaler, jeg har behov for, når jeg ønsker det.

Jeg tror ikke på, at der er nogen der ringer, for jeg har sørget for at lave klare aftaler med mine kolleger i ledelsen om, hvem der håndterer de forskellige forpligtelser, mens jeg er væk.”

"Hvilken bog vil du gerne have læst, når ferien er forbi?"

"Jeg vil læse ’Tankados kode’ af Dan Brown, fordi hans bøger er ren afslapning i forhold til al den fagliteratur, jeg læser hver dag.

Hans bøger er utroligt letlæselige, der sker noget hele tiden, og jeg læser udelukkende for at få en god oplevelse.

Sådan er det med alle mine ferieaktiviteter. De skal være lystbetonede – det er for mig den ultimative luksus.”

"I hvor høj grad vælger du at være offline fra arbejde og forpligtelser i sommerferien?"

”Alt er planlagt og tilrettelagt på en sådan måde, at der ikke burde være behov for min tilstedeværelse - og det tror jeg på.

It-supporten er eksempelvis velfungerende og drevet af erfarne folk.

Jeg tror meget på, at man i ferien skal give hinanden fri.

Og en god måde er ved ’upfront’ at aftale spillereglerne og respektere dem. Det kræver en del planlægning, men det er vigtigt for at skabe de rette rammer om ferien.”




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere