Del alverdens musik gratis med dine venner

Den nye norske fildelingstjeneste Ezmo vil revolutionere din måde at dele og lytte til musik på. IFPI vil ikke røre tjenesten lige med det samme.

Upload, del og lyt.

Det er essensen i musiktjenesten fra det norske selskab Ezmo, som blev lanceret for 14 dage siden i en beta-version.

Konceptet går ud på, at du uploader din egen DRM-fri musik på nettet.

Derefter kan du eller op til 10 af dine venner kvit og frit streame og lytte til musikken ved at sammensætte en playliste fra vennernes musik-katalog.

Da tjenesten drejer sig om DRM-frit musik, kan man i praksis rippe en vilkårlig cd og uploade indholdet til Ezmo til glæde for sig selv og sine venner.

"Det kan man jo allerede gøre på sin iPod, og der er juridisk ingen forskel på at uploade det til en hjemmeside til streaming eller til sin mp3-afspiller," lyder det fra Ezmos kommunikationsdirektør Ståle Mortensson.

Vil ikke støtte pirateri

Begrænsningen på 10 venner skyldes, at Ezmo vil have et begrænset, venskabeligt forum, hvor blandt andre pirater ikke blander sig på playlisterne.

Til gengæld er der ingen begrænsning på omfanget af den musik, som brugerne uploader, og det er ikke muligt at downloade musiken.

"Vi vil ikke støtte fildeling, som det kendes fra Napster og Kazaa. Derimod vil vi gerne være medvirkende til føre folk fra fildelingernes vilde vesten og ind til ordnede forhold, hvor brugerne stadig kan høre musikken på deres egne præmisser," siger Ståle Mortensson.

Han erkender dog, at det endnu er et uprøvet koncept i retssystemet, men oplyser dog, at Ezmo har fået tilladelse fra den danske og internationale pladeindustri til at føre projektet ud i livet.

Har ikke set tilladelser

Hos den danske afdeling af pladebranchens internationale organisation, IFPI, ser man med blandede følelser på Ezmo.

"Det er fildeling, og det er ulovligt uden tilladelse. Vi har en rigtig god dialog med Ezmo, men jeg har endnu ikke set tilladelserne fra pladeselskaberne til, at det norske firma kan dele filer på denne måde," fortæller IFPI's juridiske repræsentant, advokat Jakob Plesner.

Dermed bryder Ezmo ifølge IFPI den danske ophavsretslovgivning.

Samtidigt understreger Jakob Plesner, at det er et nyt og spændende initiativ.

"Så inden vi farer frem med bål og brand, så er vi ved at indhente en masse oplysninger hos Ezmo, for at opklare om de har tilladelserne i Danmark," siger han.

Ingen konsekvenser

Marketingdirektør hos IFPI, Jesper Bay, oplyser til Computerworld, at lanceringen af tjenesten ikke vil få nogen umiddelbare konsekvenser for Ezmo.

"Hvis vi kan nå frem til en forretningsmodel, som pladeselskaberne også er tilfredse med, så byder vi dem hjerteligt velkommen. Men det er klart, at de lægger pres på sig selv og deres forhandlingsmuligheder ved at lancere en tjeneste, hvor de endnu ikke har pladeselskabernes accept," siger han.

Jesper Bay fortæller, at tjenesten vil blive overvåget, og der vil komme sanktioner, hvis ikke forretningsmodellen tilgodeser pladeselskaberne.

Kommercielle muligheder

Hos Ezmo, der er finansieret af det norske søgemaskineselskab, Fast, bliver der knoklet med forretningsmodellen.

Indtil videre tjener den 14 dage gamle tjeneste nemlig ingen penge, men det skal der laves om på inden årets udløb.

"Vi arbejder med, at man kan købe den musik, som er DRM-beskyttet, hos sine venner. På den måde tilfredsstiller vi også behovet for vores tjeneste hos pladeselskaberne ved salg af musik. Men det meste musik vil sandsynligvis stadig være gratis," siger Ståle Mortensson.

Lige nu arbejder selskabet med en forretningsmodel, der gør det muligt at lytte til DRM-beskyttet musik én gang, hvorefter man skal punge ud for vennernes musik.

Flere funktioner på vej

Med tiden vil Ezmo, der har godt et dusin medarbejdere, også udvide rækken af funktioner på sitet.

"Selvom vi gerne vil holde konceptet helt enkelt, så har vi nogle idéer i støbeskeen. Det drejer sig blandt andet om chat mellem brugerne, mulighed for anbefalinger, top ti-lister, søgefunktioner og ikke mindst målgrupperettede reklamer," forklarer Ståle Motensson.

Han fortæller dog, at brugeroplevelsen altid skal være i centrum.

"Vi vil hellere lukke ned end plastre hele sitet til med funktioner og reklamer," griner han, og fortæller, at den minimalistiske brugergrænseflade er designet af Trond Werner Hansen, som også står bag brugergrænsefladen på browseren Opera

Indtil videre findes Ezmo kun i beta-version, hvor omkring 3.000 brugere er i gang med at finde huller i servicen. Og ifølge Ståle Mortensson har de allerede fundet en del, som Ezmo dog har lappet til indtil videre.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere