Artikel top billede

Symantecs administrerende direktør, John Thompson, mener, at Storage Uniteds tjenester tager fat om flere lagringsproblemer.

Symantec-initiativ mødes med skepsis

Symantec har lanceret Storage United, der giver virksomheder mulighed for at håndtere lagring af data centralt.

Computerworld News Service: Uanset om Symantec kan gennemføre det eller ej, er det en svær opgave, siger Steve Wilson, it-manager hos Cincinnati Thermal Spray. Han er skeptisk over for, om det rent faktisk kan lade sig gøre at håndtere lagring af data centralt.

Steve Wilson fortæller, at han har data lagret overalt i forskellige teknologiområder, der ikke kan arbejde sammen. Han mener, der er behov for noget, der kan simplificere og samle styringen af alle de forskellige ressourcer.

Planen om at samle lagringen med Storage United blev afsløret ved Symantecs Vision brugerkonference i Las Vegas i sidste uge.

Her fortalte Symantec-medarbejdere, at planen er at linke Symantecs NetBackup, Storage Foundation og Enterprise Vault i én fælles service.

Deltager på Vision-konferencen og informationschef hos SAG, Kevin Donnellan, fortæller, at hans datalager er vokset fra 1 TB til 30 TB på bare fire år og håber, at Storage United virkerefter hensigten.

Arbejdsopgaver udvisket

Kevin Donnellan kan tydeligt se, at linjerne i lagringsadministratorernes arbejdsopgaver bliver udvisket.

"En stor procentdel af virksomheder på størrelse med SAG med 10 til 15 it-medarbejdere er nødt til at give administratorerne flere arbejdsopgaver," siger han.

Kevin Donnellan er nødt til at oplære sine medarbejdere i flere forskellige arbejdsopgaver, fordi han ikke længere har råd til at have administratorer, der kun er tilknyttet et bestemt område.

Backup-administratoren er også sikkerhedsadministrator, siger han og fremhæver vigtigheden af, at man er i stand til at løfte flere forskellige typer arbejdsopgaver.

Kompleks drift

Symantecs administrerende direktør, John Thompson, mener, at Storage Uniteds tjenester tager fat om flere lagringsproblemer, inklusiv dårlig ydelse i heterogene styresystemer og hardware-miljøer, fragmenteret håndtering af datacentrets aktiver og eksplosiv vækst i datamængden.

Han mener, at it-organisationer er blevet til gennem ekspertsiloer, og de siloer har skabt høj driftsmæssig kvalitet. Men efterhånden som infrastrukturen er blevet udbygget, har de også skabt driftsmæssig kompleksitet.

"Målet med Storage United er at tilbyde et horisontalt overblik over teknologierne inden for datacentret," fortæller han.

Brian Rosario, underdirektør og support systems manager hos BankUnited Financial, undlader at kommentere direkte på United Storage, men fremhæver, at han har bemærket det stigende behov for at oplære it-medarbejdere til at varetage forskelligartede arbejdsopgaver.

Oversat af Mille Bindslev




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere