Server-problemer rammer danske ledige

Landets jobcentre kæmper med op 40 procents nedetid på den såkaldte Arbejdsmarkedsportal, som de bruger til at indkalde de ledige med. Løsning: Udskiftning af to servere.

En central portal, som medarbejderne i landets jobcentre bruger til at indkalde de ledige med, fungerer ofte ikke.

Det skyldes a,t Beskæftigelsesministeriet IT, der står for driften, kun har tre servere, der ikke er store nok til at holde portalen kørende.

"Det er ærgerligt, fordi det påvirker vores arbejde", siger Anne Haarløv, kommunal jobcenterchef i Roskilde.

I begyndelsen af året var nedetiden helt oppe på 40 procent hos de nyoprettede centre, fortæller hun.

Først fra april

It-direktør Michael Wright fra Beskæftigelsesministeriet IT erkender, at der har været problemer med portalen, men at de først begyndte omkring april.

"De problemer vi har oplevet med Arbejdsmarkeds-portalen er hovedsageligt forekommet fra april i takt med at produktionsniveauet er vokset. Der har været kapacitetsproblemer i tidsrummet mellem 11.30 og 13 og derfor har vi skiftet to servere ud og øget kapaciteten markant", siger han.

Allerede i april udskiftede ministeriet den første af de tre servere, men nu er alle tre servere altså blevet udskiftet.

Nedsatte Taskforce

It-direktøren afviser, at den Taskforce, bestående af folk fra ministeriet og Arbejdsmarkedsstyrelsen, som blev nedsat sidste år da jobcentrene skulle gå i luften, kunne have forudset problemerne.

Dengang sagde daværende kontorchef Mikala Kreiser fra Arbejdsskadestyrelsen ellers, at der arbejdes ihærdigt på at lave nødplaner, der skal træde i kraft, hvis den nye Arbejdsmarkedsportal "er for sløv i optrækket".

I dag kæmper 56 procent af landets jobcentre med it-problemer.

Det viser en rundspørge analysebureauet Kaas og Mulvad har lavet for Ugebrevet A4.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktur

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere