Hvad vil TDC med Uni2, Jesper Bak Olesen?

Fem skarpe: TDC Hosting har købt det stormomsuste Uni2 for et tocifret millionbeløb. Administrerende direktør Jesper Bak Olesen svarer på fem skarpe spørgsmål.

Jesper Bak Olesen, administrerende direktør i TDC Hosting. Hvad vil I med Uni2?

"Uni2 har været igennem et kæmpe turnaround. En af de ting de har ryddet op i er platformene. Der var en del tumult omkring juni sidste år, men det er simpelthen toptrimmet nu, og de er oppe at køre. Det, der brød ned, er sådan set skiftet ud. De kører på nye platforme i dag. Så vi ingen planer om at skifte noget ud."

Skal Uni2 stadig udbyde bredbånds- og mailløsninger?

"Bredbånd nej. Det er primært hosting- og sikkerhedsløsninger i dag. De vil køre videre med de produkter, de har i dag."

Fortsætter firmaet som en selvstændig virksomhed med navnet Uni2?

"Det gør det ikke på sigt. Det bliver et brand. Det er TDC Hosting der bliver det fortsættende navn på et eller andet tidspunkt. Vi har ikke sat en endelig dato på endnu. Det er økonomisk en fordel for os kun at have et brand. Vi vil ud i Norden på et tidspunkt, og der er TDC en lille smule bedre kendt end Uni2."

Hvad betyder købet for medarbejderne?

"Jamen alle medarbejder kører med over i det nye selskab. Så der sker ikke nogen ting på baggrund af opkøbet. Men lønsedlen kommer fremover fra TDC. Medarbejderne bliver siddende på Gammel Køge Landevej. På et eller andet tidspunkt kommer der et TDC logo på bygningen.

Admistrerende direktør Mads Liebst Gunnarsen fortsætter sammen med resten af ledelsen indtil videre. Nu skal vi helt ned i materien. Vi har sat en tidsfrist til den 15. oktober, hvor vi vil have alle ting på plads. Her bliver de optimeringer og trimninger, som vi i fællesskab kan se, gennemført."

Hvad får de 3.500 små- om mellemstore virksomhedskunder ud af opkøbet?

"TDC er meget stærke på Microsoft-siden, mens Uni2 er stærke på Unix/Linux siden. Så vi kommer til at kunne tilbyde bredere kompetencer. Derfor bliver vi også bedre til at supportere de problemer, som kunderne har. Uni2 har haft udfordringer med kapaciteten. Vi har rigeligt med kapacitet, så det problem eksisterer ikke længere. Derfor er der mulighed for at levere nye løsninger til kunden."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere