En flad fra Fujitsu Siemens

Der er stil over Stylistic ST4110 tablet pc fra Fujitsu Siemens. Det er absolut en veldesignet computer, og den kan alt det, man med rimelighed kan forvente sig af en tablet pc. Den er dejlig stille og ikke alt for langsom. Desværre er den også så dyr, at man skal have seriøst brug for at kunne arbejde med en computer mens man står eller går, før der er en idé med galskaben.

Elegant sag

Fujitsu Siemens er blandt den håndfuld pc-producenter, der vil levere tablet pc'er til danskerne. Og det er en ganske elegant sag, som firmaet kan præsentere. I udseende ligner computeren en fladskærm, hvor der virkelig er kælet for designet.

Stylistic ST4110 er her monteret på højkant i docking-stationen.
Stylistic ST4110 er kun 22 millimeter tyk. Den måler 30x22 centimeter, altså meget tæt på det samme som et A4-ark. Vægten er 1,4 kilo, og selv om den ikke er meget lettere end de øvrige tablet pc'er, vi har prøvet, så virker den mindre massiv, når man går rundt med den.

Computeren er dejlig stille. Der skal være ro i lokalet, hvis man skal kunne høre den arbejde. Til gengæld bliver den ret varm at holde på.

Et oplagt krav til en tablet pc er lang batterilevetid, og ved hjælp af testprogrammet BatteryMark fandt vi ud af, at Stylistic ST4110 kan klare tre timer og tre kvarter minutter uden forbindelse med lysnettet. Det er meget pænt for en bærbar pc, selv om der er et stykke op til de fem timer, som fremgår af specifikationerne.

Skærmen på 10,4 tommer med en opløsning på 1024x768 er ganske udmærket, bare man ikke ser skævt til den. Bortset fra tastaturet har pc'en alle de faciliteter, man kender fra nye, bærbare pc'er. Netkort, 56K modem, trådløst netværk, lydkort, mikrofon og højttaler er indbygget. Der er to USB-porte, en FireWire-port, infrarød port, VGA-udgang og plads til et type II pc card.

Vi har også prøvet den flotte docking-station, der kan fås som ekstraudstyr. Den kan fungere som holder for tablet pc'en, så det ser ud som om, man blot har en almindelig fladskærm stående på skrivebordet. Skærmen, eller rettere hele tablet pc'en, kan endda vendes en kvart omgang, hvis man foretrækker tingene på højkant.

I docking-stationen sidder der et optisk drev, der kan være et almindeligt cd-drev eller et kombineret dvd-drev og cd-brænder. En mængde af computerens porte går også igennem docking-stationen, som man typisk vil have tilsluttet tastatur og mus, så man sidder tilbage med et komplet pc-system - dog med en lovligt lille skærm.

Docking-stationen er oplagt tilbehør til tablet pc'en, men desværre er den voldsom dyr. Udgaven med dvd/cd-brænder koster ikke mindre end 4.000 kroner med moms. Pludselig er prisen på pc med docking-station, mus og tastatur nået op på over 30.000 kroner, og det er alt for meget.

Specs og ydelse

Fujitsu Siemens har valgt at benytte en Intel Pentium III-M processor med en clockfrekvens på 800 MHz og 133 MHz systembus. Processoren er af typen Ultra Low Voltage, hvor strømforbruget falder til mindre end en halv watt, når pc'en kører på batterier, og frekvensen sænkes til 400 MHz.

Stylistic ST4110 fås med mellem 256 og 768 megabyte PC133 SDRAM, og den stødsikre harddisk er på 20 eller 40 gigabyte. Den kan også fås uden trådløst netværk, og den vejledende pris varierer mellem 24.741 og 29.850 kroner med moms.

Vi testede modellen med 256 megabyte hukommelse, 20 gigabyte harddisk og 802.11b WLAN til 25.772 kroner med moms.

Grafikken er integreret i chipsættet 830M fra Intel, og her er der ikke just tale om understøttelse af 3D-grafik med superhøj ydelse. Man kan godt benytte pc'en til et hurtigt spil Quake III i lav opløsning, men nyere spil og andre krævende 3D-applikationer bør man opgive på forhånd.

Vi opnåede 14,4 point i testprogrammet Content Creation Winstone 2002. Dermed er pc'en noget hurtigere end den Acer TravelMate C100, vi testede for nylig, selv om de to tablet pc'er bruger samme processor. Forskellen i hastighed skyldes primært hurtigere hukommelse og grafik på pc'en fra Fujitsu Siemens.

Pc'en fik 26,1 point i testprogrammet Business Winstone 2001, og 3DMark 2001SE, der tester grafikydelse, lod sig faktisk gennemføre med en score på 657. Tallene betyder, at pc'en absolut ikke er noget fartuhyre, men at ydelsen er til at leve med, hvis man holder sig til almindelige kontor-applikationer.

Man får tre års garanti på en Stylistic ST4110, men stadigvæk er prisen for høj. Tablet pc'en er simpelthen for dyr i forhold til en subnotebook med tilsvarende specifikationer, og man skal have virkelige have brug for at stå og gå med en pc, før investeringen betaler sig.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere