Artikel top billede

TDC fyrer 465 medarbejdere i år

Den store TDC-spareplan kræver nu sine første ofre. 465 medarbejdere fra TDC Totalløsninger vil miste jobbet inden årets udgang.

Koncernchef Jens Alders plan om at gøre TDC til en mere effektiv og mindre omkostningstung virksomhed kræver nu sine første ofre.

Det sker, når telegiganten i løbet af i år nedlægger 465 stillinger i TDC Totalløsninger. Selskabet oplyser, at det primært drejer sig om administrative stillinger.

Allerede i begyndelsen af 2006 meldte TDC ud, at antallet af de omkring 13.000 medarbejdere i Danmark skal reduceres med fem til syv procent om året.

Den plan ser Jens Alder ud til at holde fast ved.

- Når man er i et marked, hvor priserne falder og falder, skal man ikke sidde og håbe på, at der sker et mirakel. Man skal tværtimod satse på at øge effektiviteten og sænke omkostninger, så man også er finansiel sund i fremtiden, har Jens Alder tidligere forklaret til Computerworld.

Store omvæltninger

Det er i det hele taget nogle store omvæltninger, TDC gennemgår for tiden.

Tidligere på ugen meldte TDC ud, at de nuværende fire datterselskaber, TDC Totalløsninger, TDC Mobile International, TDC Services og TDC Mobil, med tilbagevirkende kraft er blevet fusioneret med moderselskabet, så der nu kun er tale om ét selskab.

TDC Kabel TV vil dog stadig være en selvstændig virksomhed.

Samtidig indebærer den store effektiviseringsplan, at TDC er i gang med at frasælge en del af de udenlandske selskaber, som ikke passer ind i moderselskabets fremtidige strategi.

Strategien er blandt andet, at man ikke skal satse på privatkunder i resten af Norden, og at de øvrige udenlandske datterselskaber skal ses som rene finansielle investeringer.

I januar i år valgte TDC således at sælge sit 100 procent ejede baltiske mobilselskab Bité til den private kapitalfond Mid Europa Partners.

Telmore-datterselskabet i Norge lukkede i sidste måned, og sidste år droppede TDC Easymobile i Storbritannien på grund af dårlige regnskaber.

Det samme skete med Easymobile i Holland, og kun i Tyskland eksisterer lavpriskonceptet fortsat. Her er det dog blevet omdøbt til Talkline.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere