Artikel top billede

(Foto: Torben Klint)

Ny handlingsplan skal løfte digitale kompetencer

En ny plan skal give danskerne bedre digitale færdigheder. Videnskabsminister Helge Sander vil fremlægge planen i løbet af få måneder.

Inden sommer vil videnskabsminister Helge Sander (V) præsentere en handlingsplan med kursen mod at give danskerne bedre digitale kompetencer.

Det kunne videnskabsminister Helge Sander fortælle på et samråd, der blev afholdt onsdag i Folketinget i København.

"Vi er fuld gang med planen, der vil indeholde en række konkrete tiltag," sagde ministeren.

Helge Sander var kaldt i samråd, da to rapporter bestilt af videnskabsministeriet i 2005 og 2007 hos Teknologisk Institut viser, at flere og flere har problemer med at klare de it-krav der stilles.

Den seneste rapport viser, at 40 procent af befolkningen har ingen eller meget ringe digitale komeptencer.

Helge Sander afviser dog, at det skulle "stå meget dystert til".

Bekymret radikal

Derfor er digitaliseringsordfører Morten Østergaard fra de radikale bekymret for planens indhold.

"Det kommer ikke som et stort chok, at planen vil indeholde konkrete tiltag, som ministeren siger. Det spændende bliver, om der bliver tale en tværministeriel plan, om omfanget af ressourcer, der følger med planen, og om hvorvidt, der er konkrete målsætninger knyttet til den," siger han.

Det ville ministeren ikke komme nærmere ind på endnu.

Afkast kræver investeringer

Rapporten fra Teknologisk Institut beskrev, at investeringer i danskernes it-færdigheder giver et afkast på 150 procent.

"Derfor håber jeg, at der med planen følger penge, for afkast af investeringer på nul kroner giver nul kroner", siger Morten Østergaard.

Det tvivler ordføreren imidlertid stærkt på, da ministeren under samrådet flere gange sagde, at han ikke mener, at det udgør et problem at 40 procent har ingen eller ringe it-færdigheder.

Ministeren hæftede sig i stedet ved, at 60 procent har nogenlunde eller gode digitale kompetencer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktur

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere