SKI vælger softwareleverandører til milliardaftale

Statens & Kommunernes Indkøbs Service, SKI, har gennemført endnu et udbud i milliardklassen. Denne gang har SKI udvalgt 14 leverandører, der skal levere alt fra kontorpakker til business intelligence.

Over de kommende tre år forventer Statens & Kommunernes Indkøbs Service, SKI, at det offentlige vil købe software for 1,1 milliard kroner på den netop offentliggjorte software-rammeaftale.

Det er tre hidtidige SKI-aftaler, der er blevet slået sammen til en samlet aftale, der blandt andet omfatter kontorpakker, operativsystemer, sikkerhedssoftware, business intelligence, databasesoftware samt software inden for en række andre kategorier.

Og vinderne er…

SKI har valgt følgende leverandører til aftalen: Microsoft, IBM, Oracle, Computer Associates, SAP, Citrix Systems International, Novell Danmark, Telelogic Sverige, SAS Institute, Component Software, Hewlett Packard, PC Ware, Netkoncept og Topnordic.

Ifølge SKI har især ydelser inden for business intelligence været efterspurgt af it- og økonomiansvarlige forud for udbuddet.

"Vores foranalyse har vist et stort behov for ydelser på området for business intelligence. Så det at SAS Institute og SAP er blevet valgt på SKI's rammeaftale, betyder for indkøberne, at de fra april kan gå direkte til leverandørerne med deres ønsker uden først selv at skulle i EU-udbud. Projekter af denne karakter overstiger som oftest klart de såkaldte tærskelværdier," udtaler Søren Jakobsen, administrerende direktør, SKI.

50 procents rabat

Aftalen benytter sig af et såkaldt volumenlicens koncept, og leverandørerne har budt ind med så aggressive priser, at det i nogle tilfælde er muligt at opnå rabatter på helt op til 50 procent.

Rammeaftalen løber fra den 1. april 2007 til den 31. marts 2010.

Finansministeriet planlægger at følge denne og sidste års pc- og kopi/print-indkøbsaftale op med endnu tre centraliserede it-udbud med købsforpligtelse i 2007: It-konsulenttjenester, telefoni og datakommunikation og servere.

IT-Brancheforeningen er stærkt utilfreds med disse monopollignende aftaler, der ifølge foreningen gør det svært for mindre medlemsvirksomheder at sælge konsulent-timer og standardsoftware til statslige enheder.

Computerworld følger snarest op på ITB's vurdering af den seneste indkøbsaftale.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere