Tirsdagens aviser om it

Danskerne skal købe eksklusivt tøj på nettet. Telia-køb af Debitel granskes. Webhandel hos Gyldendal. Lejemål i udbud på nettet. TDC pantsætter kassen. GN på fuld styrke i 2008. Børsnotering er besværet værd. Valtech går globalt ud med dansk succes. It-fokus på arbejdskraft. Dansk teknologi reparerer på e-mail. Ingeniør vil forbedre elektronikken.

Danskerne skal købe eksklusivt tøj på nettet

Danskerne er ved at være klar til at købe dyrt designertøj på internettet. Det mener Lulu Henckel, der sammen med sin mand i fredags åbnede en ny internetbutik, der skal sælge tøj og tilbehør fra eksklusive danske og internationale mærker. (Børsen)

Telia-køb af Debitel granskes

Konkurrencestyrelsen gør nu klar til at vende tomlen op eller ned for Telia Soneras køb af teleselskabet Debitel i Danmark. Telia, som er Nordens største teleselskab, bød i begyndelsen af februar 1.046 millioner for Debitel og dets i alt 450.000 danske kunder. (Berlingske Tidende)

Webhandel hos Gyldendal

Gyldendal har profiteret godt af de seneste års uddannelsesreformer, som har øget efterspørgslen efter nye undervisningsmaterialer. Nu vil forlaget bruge af overskuddet til at åbne en boghandel på nettet, der skal sælge et bredt udvalg af bøger. (Berlingske Tidende)

Lejemål i udbud på nettet

En ny internetportal har sat sig for at formidle kontakt mellem lejere og udlejere, når det gælder udlejning af erhvervslokaler. "Systemet synes at være faldet på et rigtig tørt sted. Selv om vi endnu kun har en-to procent af alle udlejere, er der allerede solgt omkring 300 kontaktinformationer svarende til cirka 60.000 kroner," siger Thomas Barfod, der har udviklet portalen sammen med sin kompagnon Jakob Strigler. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

TDC pantsætter kassen

TDC's nye ejere, fem udenlandske kapitalfonde, har sat tommelskruerne på telekoncernens kassebeholdning. Af den netop fremlagte årsrapport for 2006 fremgår det, at TDC har pantsat store dele af sin kassebeholdning, der i forvejen er hårdt ramt af udbetaling af gigantiske milliardudbytter. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

GN på fuld styrke i 2008

GN Store Nords nye topchef, Toon Butten, venter, at det skrantende headset-firma vil have fordøjet en række voldsomme ændringer og være tilbage til høj indtjening i 2008. (Børsen)

Børsnotering er besværet værd

Computervirksomheden Zepto valgte at lade sig notere på den alternative minibørs First North, da der skulle rejses kapital. Der fik de mest for aktierne og størst mulig frihed, lyder begrundelsen. (Børsen)

Valtech går globalt ud med dansk succes

Den børsnoterede franske konsulentforretning Valtech, der blandt andet bygger på opkøbet af Jens Heimburgers tidligere reklamebureau Ahead, tager nu konsekvensen af massiv dansk fremgang og ruller det danske succeskoncept ud globalt. (Børsen)

It-fokus på arbejdskraft

Alt for mange falder fra på it-uddannelserne. Undervisningsministeriet er i gang med at finde ud af hvorfor. En undersøgelse ligger klar til august, og når den foreligger skal der handles politik. "Frafaldet skal bringes ned og på den måde sikre, at flere får en it-uddannelse," sagde undervisningsminister Bertel Haarder (V), da han i sidste uge var hovedtaler ved IT-Branchens årsmøde. (Børsen)

Dansk teknologi reparerer på e-mail

I takt med, at bredbånd bliver mere udbredt og hastigheden på nettet øges, vil det blive naturligt at sende avanceret grafik, lyd og video med samme hyppighed, som man i dag sender for eksempel vedhæftede Word-dokumenter, regneark eller fotografier. Det kan bare sjældent lade sig gøre med almindelig e-mail. Det problem har tre iværksættere på Østerbro i København sat sig for at løse med e-mailprotokollen Bluewhale. (Børsen)

Ingeniør vil forbedre elektronikken

Elektroingeniør Niels Vagn Pedersen havde længe puslet med tanken om at blive selvstændig. Og da hans tidligere arbejdsgiver Intel sidste år valgte at afvikle den danske afdeling, besluttede han at gøre alvor af tanken. I oktober sidste år startede han virksomheden Sempack i Hillerød, hvor han sælger konsulentbistand til chipdesignere. (Børsen)

Få automatisk dagens avisresumeer sendt til din indbakke hver morgen. Opret dig som bruger på Computerworld.dk og sæt "Dagens aviser om it" på overvågning med Computerworld Nyhedsovervågning.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere