Dell-indtjening i frit fald

Dells indtjening for fjerde kvartal er faldet markant på vigende salg. Dermed fortsætter krisen for computer-producenten, der for første gang har solgt mere uden for USA end i USA.

Amerikanske Dell vrider og vender sig i bestræbelserne på at komme på rette kurs, efter selskabets stifter, Michael Dell, i begyndelsen af året fyrede selskabets topchef, Kevin Rollins, efter et par års nedtur.

Nedturen er imidlertid ikke slut.

Dells resultat for fjerde kvartal endte på 3,9 milliarder kroner, hvilket er en markant nedgang i forhold til det tilsvarende kvartal et år tidligere, hvor Dell havde en indtjening på næsten seks milliarder kroner.

Samtidig faldt også Dells omsætning fra næsten 90 milliarder kroner i fjerde kvartal sidste år til nu 83 milliarder kroner. Analytikerne havde forventet en omsætning på 86 milliarder kroner.

Indtjening slår forventninger

Til gengæld kan Dell trøste sig med, at selskabets indtjening per aktie ligger en kende over finans-analytikernes forventningerne.

Som det har været tilfældet de seneste to kvartaler, er Dells kvartalsregnskab ikke formel, men alene vejledende.

Det skyldes, at selskabet efterforskes af det amerikanske finanstilsyn for uregelmæssigheder i bogføringen og regulær bestikkelse af Intel.

De manglende regnskaber har tidligere fået Nasdaq-børsen, hvor Dell er noteret, til at true med at afnotere selskabet.

Egentlig havde Dell fået en tidsfriist til 14. marts, men Nasdaq har nu forlænget fristen til 4. maj.

Holder bonusser for en milliard tilbage

Michael Dell erklærer sig så skuffet over resultatet, at han har tilbageholdt en række medarbejder-bonusser, hvilket vil bidrage med godt en milliard kroner på drifts-indtjeningen i indeværende kvartal.

Fjerde kvartal blev i øvrigt det første kvartal i Dells historie, hvor selskabet solgte flere computere til kunder uden for USA end til kunder i USA.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere