S og R: Sander skal i sving

S og R opfordrer videnskabsminister Helge Sander (V) til handling, efter det er kommet frem, at 40 procent af danskerne er dårlige til it. DF tror ikke, at alle gider it

Du må vise lederskab og løfte danskernes it-kompetencer.

Det er budskabet til videnskabsminister Helge Sander (V) fra Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre, efter at en rapport fra IT- og Telestyrelsen i går viste, at 40 procent af danskerne har meget dårlige it-kompetencer.

"Det er alarmerende. Og jeg er dybt overrasket," siger digitaliseringsordfører Morten Østergaard fra De Radikale.

Han mener, det råber på politisk handling.

"Det er jo kejserens nye klæder. Her gik vi alle og troede, at vi var så gode til it, men det er vi slet ikke. Derfor må videnskabsministeren gøre noget," siger Morten Østergaard.

Han forklarer, at De Radikale er klar til at lave en national handlingsplan, som rapporten anbefaler.

Det samme er Socialdemokraterne.

"Vi tager gerne ministeren i hånden og hjælper ham," siger it-ordfører Magnus Heunicke fra Socialdemokratiet.

IT- og Telestyrelsen har haft udkast til rapporten liggende i skuffen siden december 2006.

De valgte først at offentliggøre rapporten i går - efter pres fra Computerworld, der havde søgt aktindsigt i rapporten.

Ulighed breder sig

Magnus Heunicke peger på, at der hersker stor ulighed i hvem der har it-kompetencer, og hvem der ikke har det.

Især kvinder og lavtuddannede, der arbejder i landbruget og byggebranchen, mangler it-kompetencer, viser rapporten.

"Derfor er det afgørende, at vi får rettet op på det her, ellers bliver uligheden bare endnu større i fremtiden", siger Magnus Heunicke.

De tidligere udmeldinger om, at det går så godt har lullet alle lidt i søvn. Men det skal være slut nu, mener han.

Dansk Folkeparti maner til ro

It-ordfører Jørn Dohrmann fra Dansk Folkeparti er ikke oprørt over rapporten.

"Det kan kun blive bedre, men det er utopi at tro, at vi får alle 100 procent med. De skal have chancen, men vi får for eksempel aldrig alle de ældre med," siger han.

Nogle gider bare ikke it, mener han.

"Men det er klart, at hvis vi vil være førende på it-området, så skal vi øge fokus på it-undervisningen blandt andet helt fra folkeskolen," siger Jørn Dohrmann.

Rettelse: IT- og Telestyrelsen har ønsket at præcisere, at styrelsen først modtog den endelige rapport fra Teknologisk Institut den 29. januar 2007. Derfor er artiklen rettet, så det nu klart fremgår, at det var et udkast til rapporten, som styrelsen modtog i december måned 2006.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktur

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere