Statens it-investeringer vokser og vokser

Staten bruger penge på it som aldrig før. Politiet, miljøet og BaneDanmark sluger de ekstra mange penge, der endda kan blive til flere, hvis SOA-tankegangen slår igennem hos staten, vurderer en ekspert i det offentliges brug af it.

It-investeringerne i staten vokser støt som en konsekvens af digitaliseringen af samfundet.

Center for Digital Forvaltning (CEDI) har gransket den endelige udgave af finansloven og påpeger, at der er afsat en milliard kroner mere på it-området, end hvad der var fremme ved finanslovforslagene i august 2006.

”Det er afsat i alt 5,2 milliarder kroner årligt til it- og teleanskaffelser. Set over hele finanslovens periode er der omkring en milliard kroner ekstra, som vil blive brugt på politiet, miljøområdet og Banedanmark,” lyder vurderingen fra chefanalytiker hos CEDI, Troels Andersen.

Ny skinnereform

I politiforliget er der blandt andet på it-området afsat 150 millioner kroner til dels at få ordensmagtens sagsbehandlingssystem, Polsag, på plads i 2009.

Derudover er er flere midler end normalt afsat til elektroniske bødeblokke og undervisning i at fange netbaserede it-kriminelle.

På miljøområdet peger Troels Andersen på, at de største udfordringer ligger i at samkøre amternes databaser for både kommuner og staten, der sammen har overtaget ansvaret for miljøet.

”Amterne har haft database-overvågning på mange områder, og de databaser skal nu være tilgængelige for både kommuner og staten. Derudover virker det som om, at den nye miljøportal, miljoportal.dk skal være omdrejningspunktet på dette område,” forklarer han.

Det tredje område, som CEDI vurderer er den sidste store pengesluger af den ekstra milliard, er Banedanmark.

”Der vil komme noget, som man kunne tale om som en skinnereform, når togstrækningerne i landet skal have et gevaldigt løft. Ikke mindst på signalområdet, vil der blive renoveret grundigt i de kommende år,” siger Troels Andersen.

Meget kommer an på udbredelsen af SOA

Troels Andersen peger på, at der i 2006 generelt har været store udbud med hensyn til at op- eller udbygge statslige it-systemer.

”Man kan simpelthen ikke skubbe moderniseringen mere. Der skal gribes ind på en række områder, og det ser rent faktisk også ud til at ske nu,” siger Troels Andersen.

Han pointerer, at omfanget disse it-anskaffelser vil fortsætte i de næste et til to år. Og festen kan fortsætte.

”Meget afhænger også om hele den serviceorienterede arkitektur (SOA)-tankegang, som man eksempelvis har set hos SKAT, slår igennem. Hvis det bliver en stor succes, så vurderer jeg, at der vil komme yderligere bevillinger igennem fra det statslige apparat,” siger Troels Andersen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktur

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere