Besøgende på Googles tyske søgeside, google.de, fik sig en overaskelse tirsdag morgen. Væk var Googles logo og søgefunktion.
Det var erstattet med navnet på en lokal internetudbyder og en besked om, at domænet var uden indhold.
Det var internetydbyderen, Goneo GmbH, der havde overtaget adressen google.de. En overtagelse, der forvirrede Googles brugere og satte sindene i kog hos Google.
- Det er aldrig sket for google.de, og det vil aldrig ske igen, sagde talsmand for Google i Tyskland, Stefan Keuchel.
Han kunne ikke forklare, hvem der var ansvarlig for overførslen af domænet og sagde, at de undersøgte sagen.
Fejl i to sikkerhedstjek
Det var dog ikke alle Googles tyske websites, der var påvirket af domæneovertagelsen.
Ifølge Keuchel var de påvirkede domæner tilbage til deres rette ejermand i løbet af to timer.
Keuchel vil ikke udtalelse sig om, hvad Google vil gøre for at selskabet ikke i fremtiden risikerer at få kidnappet sine domæner.
For at det kunne gå så galt, fejlede to sikkerhedstjek.
Hverken Googles eksisterende ISP eller Goneos, der stod til at overtage google.de, havde tjekket, hvem der var den retmæssige ejer af domænenavnet.
Nu vil den tyske administrator af .de domænet, Denic eG, undersøge om der er behov for opstramninger i sikkerheden.
Oversat af Christian Carlsen