Konsortier kan blive danske it-firmaers vej til EU-milliarder

It-virksomhederne i Danmark skal have fordoblet EU-støtten, hvis det står til ITEK. Planen skal gennemføres ved at samle virksomhederne og forskningsinstitutioner i konsortier og søge samlet på udbudte EU-emner.

Konsortier er vejen frem, hvis danske it-selskaber og forsknings-institutioner for alvor skal gøre sig håb om at få del i de milliarder, som EU fra på fredag udlover på IKT-området.

Det mener Dansk Industris it-branchesammenslutning, ITEK, der arbejder sammen med blandt andet Forsknings- og Innovationsstyrelsen om et EU-initiativ.

Danmark bør nemlig stå stærkere end nogensinde, når EU’s syvende rammeprogram på IKT-området på fredag åbner for, at forskningsinstitutioner og virksomheder kan søge midler til forskningsprojekter.

Og her kan konsortier bestående af både virksomheder og uddannelsesinstitutioner være en løsning, mener ITEK.

Tidligere har danske virksomheder søgt EU-midler på egen hånd, men med ITEK’s initiativ skal der trækkes flere euro til Danmark.

- Nu får danske it-virksomheder cirka 1,2 procent af den samlede pulje, hvorimod fødevareområdet kan trække fem til seks procent hjem. Den andel skal vi længere sigt gerne kunne matche, siger chefkonsulent John Sarborg fra ITEK.

Fokus på virksomheder

ITEK fokuserer først og fremmest på sine medlemsvirksomheder.

Men forskningsinstitutioner indgår som en naturlig i symbiosen omkring forskning- og udviklingsmidlerne.

- Vi har allerede nu kontakt til store spillere som blandt andet Nokia, Siemens, DTU og Aalborg Universitet, hvor nogle af verdens førende mobil-eksperter har til huse, siger John Sarborg.

Han forklarer, at ITEK er interesseret i at samle så mange virksomheder og universiteter som muligt, så de derved samlet kan sætte sig på de ni overordnede emner, som indgår i rammeprogrammet.

- Vi har konkrete projekter, der næsten er flyvefærdige. Og så har vi en del virksomheder, der er interesseret i mange af de ni emner. Men der er altid plads til flere interesserede virksomheder, hvor vi derefter vil undersøge mulighederne for at skabe konsortier for den enkelte virksomhed for opnåelse af EU-støtten, siger John Sarborg.

De ni emner spænder bredt lige fra robot- til mobilteknologi, hvor ITEK ser muligheder for danske virksomheder inden for stort set alle emner.

Udover de overordnede emner, så skal andre formelle krav være opfyldt for at kunne opnå økonomisk projektbistand.

Eksempelvis skal projekterne som minimum have deltagere fra tre medlemslande samt disse skal være geografisk godt fordelt ud over EU.

Projekter skal etableres i januar

Udover konkrete forskningsmidler, så pointerer John Sarberg, at der rig mulighed for at skabe internationale kontakter for danske virksomheder.

- Vi trækker både på etablerede netværk og de nye forbindelser, som bliver skabt igennem interessen for projekterne, forklarer John Sarberg.

Når kontakterne er skabt, så afholder ITEK en stor workshop i januar måned med alle de europæiske forsknings- og udviklingsvirksomheder, der kunne være interessante for de danske selskaber.

Formålet med workshoppene er at skabe konkrete projekter inden deadlinen for ansøgninger i første indkaldelse udløber 1. maj.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere