Hvad ønsker du dig til jul, Dorte Olesen?

Den administrerende direktør hos Uni-C, Dorte Olesen, ønsker sig flere interaktive services på firmaets vegne. Til sig selv ønsker hun en ny, smart mobiltelefon, når kalkunen er spist juleaften.

-Hvilke tre ting ser du gerne ligge under juletræet?

- Jeg ønsker mig faktisk en rigtig smart ny mobiltelefon. Den skal kunne det, som mobiltelfoner jo egentlig har kunnet i nogle år, men nu er den meget gammel, den jeg selv har.

Den skal kunne tage billeder og have en god kalenderfunktion. Jeg har da også spekuleret på en iPod, men jeg er ikke sikker på, at jeg ville nå at bruge den. Og så ønsker jeg mig en ny lampe.

- Hvad ønsker du i julegave på vegne af Uni-C?

- At vi får mulighed for at udvide vores mere interaktive services til næste år. Noget af den spændende udvikling, der er sket er jo i virkeligheden ikke så teknologisk, selvom meget af det har fået fine nye navne som eksempelvis web 2.0.

Men det, at man bruger tingene på en anden måde, gør, at der virkelig er kommet stor interaktivitet. Og så er der behov for at følge op på det store pædagogiske it-kørekort med efteruddannelse af lærere, fordi der hele tiden skal nyt til for at holde gang i integrationen af it i undervisningen.

- Hvem fra it-branchen vil du gerne invitere til juleaften og udveksle gaver med?

- Der er en rigtig, rigtig lang liste. Men selvfølgelig alle dem som laver it-undervisningsmidler. Eksempelvis de store forlag og Mikro Værkstedet.

- Hvem skal du holde jul med?

- Det bliver med familien. Mine tre børn, min gamle far, et par gode venner og en af mine sønners kæreste kommer også med. Min mand døde desværre her for to et halvt år siden, så han er der ikke. Det giver stadig en lille smule skår i juleglæden, vil jeg nok sige. Men vi holder sådan en rigtig familiejul hjemme hos os selv.

- Hvad skal i have at spise?

- Jamen, vi får altid kalkun med farsfyld af kastanier og en del forskellige krydderier. Og så får vi vores egen variant af walldorfsalat til, med virkelig mange bladselleri, æbler, nødder og druer. Vi får også brunede kartofler, vilde ris og en god sovs. Bagefter spiser vi altid risalamande med en mandel i.

- Hvad har årets faglige højdepunkt været for Uni-C?

- Jeg synes virkelig, at vores store EMU-portal har haft en rigtig god vækst med mange spændende nye ting. Og så synes jeg, at Minigalathea til de små elever på en rigtig sjov og humoristisk måde har benyttet det lille emu-tøjdyr. Jeg synes, det er helt utroligt, hvad man har fået ud af det tøjdyr.

- Hvad med dit personlige højdepunkt for 2006?

- I disse år er jeg præsident for den europæiske sammenslutning af forskningsnet. I år holdt vi et meget spændende 20-års jubilæum i Amsterdam.

Her fik vi belyst, hvordan vi med højhastighedsnettet Geant2 virkelig er nået til at kunne samarbejde på en helt ny måde.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere