Cpr-registret i sort mellem jul og nytår

Cpr-registret vil være nede mellem jul og nytår på grund af kommunalreformens dataoverførsler. Det betyder, at offentlige myndigheder, banker og teleselskaber ikke kan finde og opdatere folk i registret.

Offentlige myndigheder vil ikke kunne ajourføre personer i cpr-registret i perioden mellem 21. december og 29. december.

Desuden vil selv samme myndigheder og private virksomheder ikke kunne søge i registret det meste af 22. december.

Det skyldes kommunalreformens datakonvertering, der finder sted i perioden.

Cpr-registret vil i denne sammenhæng således være færdigkonverteret senest ved midnat 29. december, lyder planen.

- Det er den længste udetid af cpr-registret i nyere tid, siger kontorchef Carsten Grage fra cpr-kontoret.

Men udetiden er ikke kun danmarkshistorisk.

Virksomheder rammes

Både offentlige og private virksomheder vil i større eller mindre omfang blive påvirket af opdateringen.

- Man kan ikke stole på de oplysninger, der står inde på cpr-registret i perioden mellem 22. december og 29. december, siger fuldmægtig Erik Lynge Sørensen fra Århus Borgersevice.

Han henviser til, at der kan opstå komplikationer, hvis man flytter i perioden.

Det skyldes ikke mindst, at blandt andet banker og teleselskaber bruger deres betalte adgang til registret i kontrollen af om folk bor der, som de oplyser til selskabet.

- Man kan godt indberette sin flytning til cpr, men det bliver først ajourført senere. Så i en uges tid vil man nok få bøvl med banker og teleselskaber, fordi ens nye adresse ikke stemmer overens med den angivne, forklarer Erik Lynge Sørensen.

Alternative registreringer i brug

Når cpr er lukket på denne måde, vil det offentlige Danmark benytte alternative rutiner, oplyser Carsten Grage.

For eksempel vil nyfødte babyer få tildelt et erstatningspersonnummer.

Denne fremgangsmåde er den samme, som sygehusene benyttede for nogle år siden.

Han forklarer, at de fleste offentlige myndigheder har alternative planer for, hvordan de skal håndtere situationen.

- Men det kan ikke afvises, at der kan være enkelte virksomheder, der ikke er klar over, at systemet er nede 22. december, siger Carsten Grage.

Med kommunalreformens datakonvertering skal alle personer i nye kommuner tildeles ny adressekoder i registret.

Det antal er cirka på fire millioner mennesker, hvilket er den største omlægning af registret nogensinde.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktur

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere