Spilbranchen: Kulturministeren er da på glatis

Spiludviklernes brancheorganisation, Producentforeningen, afviser kulturministerens forklaring på, hvorfor der er blevet skåret to millioner kroner i støtteordningen til nordiske computerspil.

Først var der tolv millioner – nu er der kun 10.

Den situation har Producentforeningen, der er branche- og arbejdsgiver-organisation for de danske computerspil-producenter, fortsat svært ved at forstå, selv om kulturminister Brian Mikkelsen (K) torsdag forsøgte at kaste lys over sagen.

Spørgsmålet er kort og godt, hvorfor den pose penge, som Nordisk Ministerråd skulle støtte den nordiske spilbranche med i 2007, pludselig er blevet en del mindre.

Afkrævet svar fra flere sider

Producentforeningen har skriftligt bedt kulturministeren om en forklaring, og samtidig har Enhedslistens it-ordfører, Per Clausen, også krævet et svar i et §20-spørgsmål.

I dag svarede ministeren så skriftligt Per Clausen, at man på ministerrådsmødet den 1. november besluttede at opprioritere et mobilitetsprogram for kunstnere – og det er altså sket på bekostning af spilstøtten.

- Det er jo ikke en forklaring. Hele tilrettelæggelsen af det nordiske computerspilprogram tager udgangspunkt i, at det skulle starte med seks millioner i 2006 og så stige til 12 millioner i 2007. Det ligger der en seriøs forretningsplan til grund for, som man nu går ind og rykker ved, siger Klaus Hansen, der er sekretariatschef i Producentforeningen.

Han har dog endnu ikke selv fået et svar på det brev, han skrev til ministeren.

Minister afviser løftebrud

I Brian Mikkelsens §20-svar til Per Clausen fremgår det også, at ministeren fortsat mener, at man står ved de løfter, man har givet spilindustrien om støtte.

- Der var i denne forbindelse også enighed om, at den kraftige opprioritering af Computerspilprogrammet kunne fastsættes til en stigning på 4 mio. kr. fra 2006 til 2007, skriver Brian Mikkelsen.

Den forklaring afvises dog af Producentforeningen.

- Jeg synes, at man siger, at det der computerspil alligevel ikke er noget, der skal prioriteres så højt. Det er trist - ikke mindst når vi snakker innovation og globalisering, lyder det fra Klaus Hansen.

Det nordiske spilprogram skal støtte spilprojekter, der har en nordisk relevans.

Senest fik blandt andet et dansk spil om H.C. Andersen støtte.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere