Aktieemission er knald eller fald for Danionics

Den netop annoncerede aktieemission for batteriproducenten Danionics bliver afgørende for den klemte virksomhed. Tegnes der ikke mindst 2,9 millioner aktier frygter ledelsen, at investeringen i det eksisterende joint venture går tabt.

Det fynske batterifirma Danionics balancerer på en knivsæg med den kommende aktieemission.

Hvis Danionics ved emissionen ikke opnår minimumstegningen på 2,9 millioner aktier ud af i alt 4,6 millioner aktier, bliver udbuddet ikke gennemført, og dermed vurderer ledelsen det som sandsynligt, "at Danionics investering og ejerandel i Joint Venturet vil blive afviklet eller gå tabt."

Knald eller fald

Den kommende aktieemission er med andre ord knald eller fald for Danionics.

Fuldtegnes emissionen får Danionics knap 65 millioner kroner i kassen, og dem er der også god brug for.

Pengene skal først og fremmest sikre Danionics halvdelen af ejerskabet i det kinesiske datterselskab, som producerer virksomhedens lithium-polymer batterier på den kinesiske fabrik i Shenzhen nord for Hong-Kong. Nogle af pengene skal reserveres for at sikre midler til mulig vækst.

Det fortæller Karsten Borch, der er bestyrelsesformand i virksomheden.

Fem nye kunde

- Det er lykkedes os at få yderligere fem kunder ud over den første kunde, mens vi samtidig er begyndt at levere batterier til den første kunde.

Batterierne leverer firmaet fra den kinesiske fabrik til den endnu ikke offentliggjorte kunde, som gennem en rammeaftale for et par måneder siden besluttede at aftage omkring seks millioner batterier til Bluetooth-udstyr.

Ifølge Karsten Borch leverede fabrikken i sidste måned de første batterier, mens antallet i november vil runde 40.000 batterier, og antallet i december ventes at blive 120.000 batterier. Men selv om de første batterier allerede er sendt til den ukendte aftager, vil Karsten Borch ikke afsløre hvem kunderne er.

- Dels vil de største kunder ikke offentliggøres, før vi er længere fremme, dels er der ingen grund til at fortælle konkurrenterne, hvor det er lykkedes os at skaffe noget forretning, siger Karsten Borch.

Ud over de seks nuværende kunder har virksomheden batterier til test hos yderligere 15 potentielle kunder.

Ja, det er fremgang

Alt i alt ser det en del lysere ud for den stormomsuste fynske batterivirksomhed, end det har gjort længe. Alligevel understeger Karten Borch, at der er lang vej endnu.

- For to år siden var selskabet faktisk færdigt, og aktierne var reduceret til en lotteriseddel. Siden er det lykkedes at rydde op. Derfor vil vi ikke gætte på fremtiden. Vi er realister, siger Karsten Borch.

For at sikre firmaet i fremtiden skal virksomheden ifølge Karsten Borch nu matche det beløb, som den kinesiske partner har holdt virksomheden i live med.

Derfor går Danionics nu igen til aktionærerne for at rejse den nødvendige kapital. Det sker fordi aktionærerne på sidste generalforsamling bad om at få fortrinsret til yderligere investeringer i virksomheden.

58 millioner tilbage efter advokaternes aflønning

Den oprindelige nødvendige kapital på 25-30 millioner skal sikre halvdelen af ejerskabet i datterselskabet.

De næste 12 millioner skal sammen med 12 millioner fra den kinesiske partner udgøre et kapitalberedskab, som skal sikre, at det kinesiske datterselskab kan finansieres uden en bankfinansiering, hvis det bliver nødvendigt.

- Og når vi nu er ved det, så runder vi af ved 65 millioner kroner, så vi har omkring 15 millioner i kassen, hvis der pludselig kommer vækst derude, siger Karsten Borch.

produktionsforøgelse er billig

I forhold til det oprindelige produktionsanlæg i Odense er det langt billigere at øge kapaciteten på den kinesiske fabrik. Her kan en forøgelse på seks millioner batterier om året nemlig fås for omkring fire millioner kroner, fortæller Karsten Borch.

- Hvis vi virkelig får ordrerne, så kan vi altså accelerere hurtigt, fordi det er billigt at købe yderligere udstyr, siger han.

Danionics planlægger at nå en kapacitet på 12 millioner batterier i løbet af 2007, mens målet i 2009 er at kunne levere 36 millioner batterier fra fabrikken i Kina.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere