Flash: Den praktiske hukommelse

Mobile elektroniske enheder bruger ofte flash-hukommelse til opbevaring af data. Den type hukommelse er ideel til sådanne enheder, fordi den er robust og kompakt. Flash-hukommelse holder på data, selv om der slukkes for strømmen, og den kan overskrives utallige gange.

Småt og godt

Apparater som lommecomputere, digitale kameraer, MP3-afspillere, spilkonsoller og mobiltelefoner bruger flash-hukommelse til opbevaring af data. Behovet for hukommelse vil stige, fordi folk ønsker bedre plads til video, lyd og billeder, og fordi hurtig trådløs adgang til internettet tillader, at man henter store mængder data til de mobile enheder.

Flash-hukommelse er smart, fordi data ikke forsvinder, når man slukker for strømmen. Almindelige RAM-moduler til computere er dynamiske, hvilket vil sige, at hukommelses­cellerne hele tiden skal genopfriskes for ikke at miste deres indhold. Data i flash-hukommelse bliver derimod kun ændret, når man beder om det.

Endvidere er flash-hukommelse et hurtigt og kompakt lagermedie, hvor der er plads til hundredvis af megabyte i en chip, der er på størrelse med en lillefingernegl. Til gengæld er hukommelsestypen forholdsvis dyr, men priserne falder i samme takt, som kapaciteten forøges.

Hukommelsen kan være integreret i produkterne, eller den kan være på små hukommelseskort med navne som CompactFlash, SmartMedia, MMC (MultiMediaCard), SD (Secure Digital) eller Memory Stick. Disse kort er robuste og holdbare, og da de ikke indeholde mekaniske dele, er de helt støjfri i brug.

Hukommelseskort vil blive stadig mere udbredt i mange slags mobile enheder. Her er det en telefon, der kan udstyres med et MultiMediaCard, og som så kan bruges som MP3-afspiller.
Flash-enheder, der er lige til at sætte i USB-porten, er også blevet populære. Disse USB-enheder, der blandt andet kaldes USB-diske, kan benyttes som transportable lagermedier i stedet for disketter.

Vi får stadig mere elektronik at slæbe rundt på, og alene mobiltelefoner udgår et kolossalt marked for producenter af flash-hukommelse. Allerede nu skal nye mobiltelefoner kunne rumme billeder og måske også musik. Fremtidens telefoner skal have plads til video med lyd, så man kan gemme opkaldet fra svigermor til dage, hvor man trænger til lidt opmuntring.

På længere sigt kan flash-hukommelse komme til at spille en større rolle i elektroniske apparater, og ikke bare de mobile af slagsen. Man kan forestille sig flash-hukommelse som erstatning for en del af harddisken i en pc, og så ville en stor del af ventetiden ved computeren forsvinde. For eksempel tager det kun få sekunder at starte en pc op, hvis styresystemet skal hentes fra flash-hukommelse i stedet for harddisken.

Mindre og hurtigere

Det går med flash-chips som med så meget andet hardware: Ny produktionsteknologi gør flash-hukommelse mindre, hurtigere og billigere, og kapaciteten øges. Når det gælder hukommelseschips, måles kapaciteten i megabit, mens kapaciteten i produkter som hukommelseskort angives i megabyte. En gigabit hukommelseschip har en kapacitet på 128 megabyte.

Flash-hukommelse produceres i hård konkurrence mellem firmaer som Samsung, Toshiba, Sharp, Intel og AMD. De to sidstnævnte har udviklet teknologier, som giver plads til to bit i hver hukommelsescelle, og dermed fordobles kapaciteten.

Koreanske Samsung er netop begyndt at fremstille chips baseret på 0,12 mikron teknologi med en kapacitet på en gigabit. De fleste andre producenter benytter 0,13 mikron, hvor en mikron er en tusindedel millimeter, og størrelsen angiver den mindste bredde på en metalbane i mikrochippen.

Chips med to gigabit er lige om hjørnet, og kapaciteten vil fordobles hvert andet år i mange år endnu. Samtidig vil priserne falde.

En anden elektronikgigant, nemlig japanske Sharp, har udviklet en teknologi, som tillader stabling af hukommelsesceller i flere lag inde i en flash-chip. Firmaet regner med, at 0,10 mikron chips med otte lag celler og en samlet kapacitet på 16 gigabit kommer på markedet i 2006.


Det er ikke svært at få øje på udviklingen af flash-chips. Her har Intel samlet en mængde chips, der er produceret med forskellige teknologier. En 64 megabit 0,13 mikron chip er på størrelse med en otte megabit chip fremstillet med 0,25 mikron teknologi for et par år siden.

Et xD-Picture hukommelseskort.
Når chippen bliver mindre, stiger hastigheden, og produktionsomkostningerne falder. På nye chips kan data læses med en hastighed på over en megabyte i sekundet, og det er sådanne hastigheder, der skal til, hvis man skal se video i god kvalitet direkte fra en hukommelseschip.

Ved at samle flere chips i samme hukommelsesenhed kan kapaciteten mangedobles. Så er det kun enhedens dimensioner, der sætter grænsen for den maksimale kapacitet. De forholdsvis store CompactFlash-kort og USB-diske kan således rumme op til en gigabyte, mens man i øjeblikket må nøjes med 128 megabyte på de mindste hukommelseskort. Disse kapaciteter vil blive fordoblet inden for kort tid.

Man må altså afveje størrelse og kapacitet, men tendensen går klart mod mindre hukommelseskort, idet de håndholdte enheder, der benytter kortene, også bliver mindre. Senest har Olympus og Fujifilm lanceret meget små kort ved navn xD-Picture, og de måler kun 20x25x1,7 millimeter. Her skulle kapaciteten nå otte gigabyte i løbet af nogle år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere